Du er her: Forside Ordbøger Om ordbøgerne Poul Jensen Colding (1622)
Handlinger tilknyttet webside
  • Send this page to somebody
  • Print this page

Præsentation

Poul Jensen Coldings Etymologicum Latinum (Rostock 1622)

 

Poul Jensen Colding (eller Kolding, 1581-1640) havde en lang karriere som både skolemand og præst: 1605-08 rektor i Ålborg, 1608-22 præst i Vindinge på Sjælland, 1622-31 præst og forstander på Herlufsholm skole, 1631-40 præst i Lille Næstved.

Etymologicum Latinum udkom det år han kom til Herlufsholm, men var påbegyndt allerede i tiden som rektor i Ålborg. Der er tale om en særdeles omfattende latinsk ordbog med stor vægt på etymologi. Alle lemmaer defineres på latin, men i de fleste tilfælde er der også vedføjet danske ækvivalenter. Ordbogen bygger på Ambrogio Calepino's ordbog (1. udg. 1502) og er som den ordnet efter ordenes rødder.

Ordbogen er ikke medtaget i ordbogsbasen, men er i sin helhed tilgængelig som pdf-fil.

 

Litteratur: H.F. Rørdam, ”Magister Povl Jensen Kolding, Forstander for Herlufsholm,” Til Minde om Holger Fr. Rørdam 1830-1913, v. Bjørn Kornerup, København 1930, 9-62.