Tekstbase - kontekst
Du er på side 222 af 263 sider
Document Buttons
Til mindre Verden hen nu reisen at forandre.
Thi naar vi af vor Jagt oc Diure-gaard udriide,
Skal første Fader vor af Mooder-Skød udskriide.
Vi ville denne dag med Reise-posten iile,
I morgen hafve rooe, med Gud, i Gud os hviile.
Almæctig Skaber kier, lad mig det hoos dig nyde,
At Dicter-pennen min, som gylden Bek maae flyde:
Forsuckre Tungen sylt, mit Stemme saa forsøøde,
At det kand Løven grum sit haarde Hierte bløde,
Formilde Pardens Sind, den gridske Tiger stille,
At Elephanten grof sig skicker mig til ville,
Oc Adam stiller sig, mens jeg ham contrafejer,
Oc seer den Skønhed stoor, som hand af Naaden ejer.
Vel er det sandt oc vist; de Verk' er' alle stoore,
Høj-præctig roos forskyldt' ô Gud du dem saa giore:
Dog som det puure Sølf, det røde Guld tillige,
Er' ædle begge tu, men Sølf maae Guldet viige:
Saa maae oc konst for konst, i Herrens Skabning mæctig
Et straa-bredt træde fra, dog alle Hofved-præctig.
En iidel æddel ting er Land- oc Vandets-skarer,
Men ædler Himlen er, subtiliger' oc klarer':
O er ej Træ oc plant' en Jordens Ziir oc Kroone?
Men Himlens Ornament med skinnend Sool oc Maane,
Dog sticker Jorden af: oc atter om at sige,
Maa' alle Himle-blus for Fisk oc Fuglen viige:
De ere blinde self oc fremde Vejen lære,
Ej høre, høris ej, sig ynglind' ej formeere.
Hvorfor, som Maler klog først farfve-grunden sætter,
Saa slaaer sin Skabelon jo netter oc jo netter,
Det skønne Contrafej stets' højer udstafferer,
Sin største Konst beviis naar hand det sidst skatterer:
Saa oc den viise Gud, al Verdens Skaber-Herre,
Først reede fra sin Haand de ting som lættest' ere,
Lood Liifløs Creatuur (hvor kostelig' i Øje!)
Gaae for, oc lefvendis med Konsten sig saa føje,
