Tekstbase - kontekst
Du er på side 259 af 263 sider
Document Buttons
Vor Lefnets Contrafej os icke da forsager,
Som ændrer Tvist til Fred oc blifver op fra grunden,
I Børn oc Børne-børn u-dødelig befunden!
Ved dig U-kyskheds Brand udsluckis oc den Kierte
Som blinde Skytten self optænder i vort Hierte:
Naar du os lærer ret hvor mand skal tuctig elske,
Er Galden os ej beesk, oc søøder Miød oc Melske,
Som altiid efter haand udstrøes oc naaer til alle,
Nu sucker (Glæden søød) nu sorrig (bitter Galde. )
Der dette saa var giort, befool den ævig HErre,
Det samme hellig par sig ynglend' at formeere
Besette Verden tom med eget Contrafeje,
Gaf dem til Olde-arf al Verdens Gods at eje.
Bryd af, sluk Liuset ud, Sabbathen krefver Hviile;
I Morgen tiilig op til HErrens Huus at iile.
Kort Beslutning ofver den Siuende Dag, tagen af
Auctoris tu sidste Vers.
AF Jern, af Staal, af Steen, af Flint maa Hiertet være,
Der Skaldrens slutning ej betænke kand oc ære.
Hand hafver hid indtil beviist sig en Poet,
Men til Beslutning hand sig self er en Prophet.
Hand siger først; Bryd af med siette Dags Arbeide,
Dog til den Siuende hand ønskte sig fri Leide.
Hand sig om U-mag meer vel vidre Tanke gaf,
Men Atropos afbrød, Liifs-traaden brød hun af:
Der med oc brød hand op fra Arbeid oc U-mage,
Ret i en salig Tiid hand endte sine Dage.
Hand ej til Striid brød op, som Israel opbrød,
Men til Retferdighed, til Fred oc Glæde sød.
Ja meer! Slyk Liuset ud. Thi det var saa hans Tycke
Til Morgen-stunden sit Studere-lius at slycke.
