Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577) Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577), Side: 64 (77 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 64 af 136 sider (Side 77 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577)
Document Buttons

Øyen, paa det de kunde kiende den sande Messiam, Verdens Saliggiørere. Føer Hedningene oc alle vantro (som acte dit Ord for en Daarlighed) til den rette Faaresti, oc Christne Menniskis forsamling, i de helligis Menighed, paa det at de met oss oc met alle tro Menniske, kunde ære, prise oc tilbede dig Fader i Sønnen, oc Sønnen met Faderen i den helligAand, for en sand Gud oc HErre. Oplad alle Menniskis forstand, at alle de som icke sætte deris Salighed oc Fortrøstning, aleniste paa denne rette Grunduol oc Hiørnesten Christum Iesum, at de kunde lære at kiende den samme du haffuer vdsent, met en ret Tro oc sand hiertens Tillid, oc anamme hannem for deris Saliggiørere oc Gienløsere, huilcken der met sin Lydighed oc Louens fuldkommelse, ved sin bittre Død oc Pine haffuer skaffet oss en euig Forløsning. At du oc vilde igien hente til dit Ords euige Sandhed alle dennem som ere affuigede fra den Christelige Tro, eller oc ere foruilte i nogle stycker oc met falsk Lærdom behindrede. O all naadis Gud, Forbarm dig offuer dennem, som icke ere i den rette Tro, De som sidde vdi Dødsens skygge, oc vandre effter deris Sinds formørckelse, paa en wieffn Vey. Opled det fortabte, Igienhent det vildfarendis, opliuss de forblindede, opne de Døffuis Øern, oplad de Stummis Mund, huilcke dig icke bekiende, Opret de faldne, hent igien de affuigede, forsamle de atspridde, Skicke til rette de vildfarendis oc forførde, for din Barmhiertigheds skyld, Amen.

VI. For alle dem som oss giøre til gode.

GOde fromme Gud, effterdi ieg aff dit Guddommelige Ord kand høre oc forstaa, at du haffuer mishagelighed til all Wtacknemmelighed, oc at straffen icke skal vige fra den wtacknemmeligis Hus, Thi den wtacknemmeligis Haab skal forgaa, lige som Rimfrost om Vinteren, oc henflyde som it wnyttigt Vand. Saa beder ieg dig, giff mig Naade, at ieg altid kand tacke dig aff Hiertens grund, for alle dine Velgierninger, Oc der hos icke