Tekstbase - kontekst
Du er på side 13 af 263 sider
Document Buttons
Jorden oc Hafvet, som Guds Mand Mose dem benæfner i det hand de ti Guds Bud opregner. Samme højværdige Materie hafver min salig Fader udi sin U-fuldkommenhed saa viit meditando perseqveret oc eftertænkende opnaaed, at hand den HErre Guds underlige Gierning oc alle tings almæctige Skabning i Sex Dage forrettet, med et Heroiske Riim som den Materie best sømmede, priiset hafver. Men der hand omsider tænkte, at begifve sig til den sivende Dag om Sabbathen oc hviilen, da hafde Gud alt forsiunet noget bedre for hannem, at hand icke skulde arbeide paa den sivende Dag, men tilforne komme til Guds Roolighed oc til sin Kammer-hvile, saligen døe i HErren, oc saa hviile af alt sit Arbeide, fra Maanets tiid til sin Maanet, oc fra Sabbaths tiid til sin Sabbath at tilbede for HErrens Ansict, som Propheten Esaias taler.
Fremdelis om Skaldre-arten oc Riime-maaden noget at erindre, som denne Materie er befattet paa, da er det nok vitterligt baade af vor gode viitberømte D. Ol. Worm. append. liter. Run. Saa velsom af vore gamle Kæmpe-Sange, hvad maade vore gamle Gother, Cimbrer oc Danske Skaldrer hafver brugt i deris Riim oc Viiser, nu moxen af alle forglæmt. Hvor imod de Italiener oc Frantzoser hafver begyndt med synderlige Rictighed i deris Spraak paa Trocheiske oc Jambiske Maade med mange Liif-lystige Forandringer at Riime, oc velklingende Dicter at befatte. Hvorudi de riigtalende Tydske paa deres Spraak hafve Franskmanden lyckeligen efterfuld oc Aar 1617. begyndt deris Collegium fructiferum eller Fructbringende Selskab. Hvilket højloflig Selskab der det begyndte ved god Samdræctighed i det Tydske at bære jo meer oc meere Fruct (efter at Opitii Prosodia Germanica var udgangen, oc rum tiid der efter Schottelii Spraak-Konst, Harsdorffers Specimen Philologiæ Germanicæ oc flere nyttige præcepta til gemeene Underretning blefve gifne i Trycken: Hollandske Spraak begyndte oc ved den berømmelige Catz oc andre, meget at florere, oc ligesom at biude traads til andre Tungemaal) da hafver den Velbaarne salig Herre, Her Christian
