Tekstbase - kontekst

Creature hafver priiset sin Kierlighed, efter som Gud giorde hannem til en Herskere ofver sine Hænders Gierninger, saa alle ting maae være hannem til Gafn oc Tienniste. Hvilket samme at udføre oc øjenskinligen at lære, hafver været den loflige Lærefaders Ambrosii gudelige betænkende, udi hans berømmelige Hexaëmero. End hafver min S. Fader efter velbemelte S. Her Cantzelers (nu i loflig Amindelse) Villie oc Raad, som før meldt er, sig dette Arbejde paataget, vort Moders Maal dermed at ziire oc ære. Thi det er os alt for vitterligt, at det gode gefve, Gamle, Cimbriske oc Gothiske, eller Danske Spraak efter Reformationen oc hen imod halfandet hundret Aars tiid, er meget blefvet forsømt, ja af mange foract.

Nu til Beslutning beder jeg, at om noget her enten i Stiil eller Riim siunis dennem, som af ret Skalder-art oc Øfvelse herofver ville Criticere, U-ret oc forseet, det i beste Meening maatte optagis, eftersom min S. Fader dette Verk vel ellers med større fliid hafde udarbeided, dersom Gud icke hannem ved den timelige Død saa snart hafde bortkaldet, oc jeg dog alligevel nu den S. Mands Skaldre-verk fra hans første Udkastning maae føre til Liuset.

Belangende den Poetiske Stiil, oc Hedenske Guders oc Gudinders Nafn, som iblandt forefalder, da, maae skee, nogen herpaa sig kunde forarge i tvende maade. Først at sligt er vor Tiids Poeter forbødet af Øfrigheden; Hertil svaris: Icke paa den tiid, der den S. Mand dette skref, oc sig efter andre da der udi føjede. Dernest, at Meeningen blifver der ofver mørk for de Eenfoldige: Oc dertil svaris; At naar det forgaaende oc efterfølgende paa hvert Sted tillige, med Breddernes Kerne ofvervejes, saa er alting let oc velforstændeligt. Jeg vil den Fromme Læsere ej længer opholde, men hermed hafve hannem i den højeste Guds Beskermelse, oc mig i Læserens velbevaagne Gunst troligen befalet.

Nebbelund 4. Septembris Anno 1661.

Christen Andersen Arøbo.