Tekstbase - kontekst
Du er på side 210 af 263 sider
Document Buttons
Dermed dit Siide-Saar, oc hellig vunder mange,
hâr lægt vort dybe Saar os bidt af Helfveds Slange.
Du din U-dødlighed hâr Døden undergifvet,
At vi som døde laae, kund' ævig nyde Lifvet.
Nu Musa, immer fort, vor dag tagr paa at helde,
Sig mig hvad Fugle-art der yttris Noorden fielde.
I lange Norge-Land, mig lyster dem at høre,
Før vi med Fuglene paa dagen ende giøre.
Der høris Lærke-Sang, vel oc paa enckend Stæder
Men Sulsoort viidt oc bret sin Natte-viise qvæder,
Der Storken knefrer ej, der viiben icke blifver,
Dog sprener Sterren der, oc Svalen engstig piiber
Der boer den sorte Rafn, den Ørn i field hin høje,
Der Kucker Giøgen lydt, Skov-skader tycke fløje.
Men Kucken feder-vildt, er i de nørre Lande,
Om Vintren lang oc kaald, om Somren kort forhaande.
Vild Gaas oc Taddergaas, adskillig' Ænder mange,
Kramsfuglen, Traster fuld, mand kand i Doner fange,
Der findis Tøder, Røy, Urhanen, Acheloen,
Heiloens tyri lyr der høris, Spoens spoen.
Snee-titingen i Lyng, oc den hviid-kiøded Jerpe,
De Ryper ofver alt i grønne Lunde verpe.
En kulsoort Strande-fugl, der under Landet falder,
Af u-kænd Aande-slag, de hannem Allik kalder,
Naar ham af Bylgen salt, Søø-finderne opjage,
De ham med saadan Ord fortrylde, drifv' oc plage:
I tul, i tul, i tul, tul om, tul om, i tulle,
I hul, i hul, i hul, hul om, hul om, i hulle
Oc mens de raabe saa, hand runden om maa svirre,
Indtil hand gifvis op, maa efter Aanden girre,
Besviimed falder ned, oc Finden uden bue
Ham skyder med en Kæp: En konstig Jagt-formue.
Hafhesten findis der, af underlig Natuure,
En liiden graa-klæd Fugl, med Næseborrer stoore,
Paa rygged mage-næb, hvor af hand Røsten skicker
