Tekstbase - kontekst

grøne Urter, til at æde: Oc det skeede saa. 31. Oc Gud saa alt det hand hafde giord, oc see, det var meget got: Oc der blef Aften oc der blef Morgen den siette Dag.

Cap. II. v. 7. Oc den HErre Gud hafde giort Mennisket af Støf oc Jord, oc blæst en lefvendis Aande i hans Næse, oc Mennisket blef til en lefvendis Siel. 8. Oc den HErre Gud hafde plantet en Hafve udi Eden mod Østen, oc sette Mennisket der udi som hand hafde giort. 9. Oc den HErre Gud giorde at der opvoxte allehonde Træ af Jorden, som vare lystelige til at see, oc gode at æde, oc Lifsens Træ mit i Hafven, oc Kundskabs Træ paa got oc ont. 10. Oc der gik en Flod af Eden at Vande Haven, oc derfra deeldis den, oc blef til fiire Hofvet Strømme. 11. Den eenis Nafn er Pison, den løber om det gandske Land Hanila, hvor der er Guld. 12. Oc Guldet af det Land er got, der er Bdellion oc den Steen Onyx. 13. Oc den Flods Nafn er Gihon, den løber om det gantske Land Chus. 14. Oc den tredie Flods Nafn er Hiddekel, den gaar østen for Assyrien: oc den fierde Flod den er Phrat. 15. Oc den HErre Gud tog Mennisken oc sette hannem i den Have Eden, at hand skulde dyrke hannem oc bevare hannem. 16. Oc den HErre Gud bød Mennisken, oc sagde, du maat friit æde af alle Træ i Haven. 17. Men af Kundskabens Træ, paa got oc ont, af det skalt du icke æde: Thi hvilken dag du æder af det, da skalt du dø døden. 18. Oc den HErre Gud sagde, det er icke got, at Mennisken er ene: Jeg vil giøre hannem en Medhielp, som kand være for hannem. 19. Oc den HErre Gud hafde giort af Jorden allehonde Diur paa Marken, oc allehonde Himmelens Fugle, oc hand lidde dem til Mennisket, at see, hvad hand vilde kalde hver: Oc alt det som Adam kallede et lefvendis Diur, det var det sammes Nafn. 20. Saa gaf Adam allehonde Qvæg, oc Himmelens Fugle, oc alle Diur paa Marken hvert sit Nafn: Men hand fand ingen Methielp for Adam, som kunde være for hannem.

21. Da lod den HErre Gud falde en dyb Søfn paa Adam,