Tekstbase - kontekst
Du er på side 224 af 263 sider
Document Buttons
hâr dog den Naadig Gud ej Spiiren ganske brecket.
Vil Hiorten icke staa' oc Haren lyde Tromme,
Mand kand med Høg oc Hund ham beedt, til klocken komme:
Kand hæsten biid' oc slaae du kandst ham skamper tvinge,
Leg bidsel, mile paa, hand skal fuld høflig springe.
Ja, end den lilde gniist, af Adams diure-vælde
Som end beholden er, af fryct kand Løven fælde,
Den brommend Tiure-art, den tuudend' Ulf forskrecke,
Oc den mand-sictig Biørn maae voltrende fremtrecke.
Det finger-tæmdte Fæ, vort huus ved liige holder,
Os spiiser med sit kiød oc mælk om vintren kolder,
Os klæder med sin Uld, huud, Lius oc alt de eje:
De som U-spiislig' er' os fremfør' ofver veje,
Forflytte hiid oc diid naar vej' er' ond' oc goode,
Oc som Liif-eget træl tienn' os til Haand oc Foode.
TRiin med mig listig op paa Lyst-huus her det høje,
I denne klare luft, at skue grant oc nøje,
Hvert Legem oc figur, hves Sæder de oc føre,
De gaae vel fort her frem, mens de os icke høre.
Blant andre mange Diur, som Gud i dag bestilde,
At bo' i Skof oc Busk, paa Bierg' oc Heeder vilde,
Som Diur-monarchen kæk, jeg seer i trop hin stoore
Den stærkest' Elephant med ofver-seldsom foore:
Af reisligheden tyk, siu Sælands Aln' i høje,
Med een forfærlig Snabl udvoxen mellem Øje:
Af Kiæften skyder ud tu nederbøjed' Hoorne,
Hand paa sin brede Ryg kand bære Skants' oc Torne,
Hvoraf Soldater Brafv' i Krig' naar Mars regerer,
Vel tredve fecte kund', os Indifar det lærer:
Naar Amors hitsig piil ham priiger, styrken Volder,
At hannem ingen Mand i haft oc tømme holder.
Half Menniske-fornuft Natuuren ham beskærer,
Hand for sin Herre gæf ned-knæler, herskab ærer.
U-tuctig, Fennicker, u-lydig, u-retfærdig
Hand ej fordrage maae; men stedse den Ærværdig,
Oprictig, duulig, from, al Venkierhed beviiser,
