Tekstbase - kontekst
Du er på side 232 af 263 sider
Document Buttons
Den redde Hare der i Ager-reenen dycker,
Caniin (forgætlig Diur) i Jorden undertrycker:
Den ramme skægged-buk paa høje Klipper spiller:
Men det Uld-drægtig Faar sig tollig neden stiller:
Hit fuule lodne Sviin, hin skummende Vildbasse:
See den Pind-horned Raa food-læt maa' efterpasse:
See Hiorten vel-behornt med siine Kulded' Hinder:
Tvee-kløfved Rins-Diur, dig her efter jeg vel finder.
Naar Hiorten fælder Horn, oc Jægren dem forærer,
Et andet Tacke-par Natuuren ham beskærer.
Om hand for fremmed Græs ofvr Elf oc fior sig gifver,
Et trygt Stalbroderskab da een med anden drifver.
Den stærkest svemmer for oc Strømmen dristig bryder,
Den anden paa hans Lænd sin Hofved-puude nyder,
Det trede Diur paa andt, til heele Skaren ender:
Naar For-mand trættis, hand sig til den agterst vender,
At hviile Hofved sit oc Hals paa Siml' hin bløde,
Oc deele byrden ret, læt-giøre største møde.
Saa bør mand i en Stad oc vel-bestilt Gemeene,
Paa een som villig er, ej legge Byrden eene,
Men Borger Borger skal sin Axel troolig laane,
Sig selfver for betryk, ej meer' end Nabo skaane.
Dermed blir hver ved mact oc Menigheden trifvis:
Men skeer der tvert imod, fra Huus hver anden drifvis.
Du Reins-diur mørke-graa paa fielde-kam oc Tinde,
Du hiorte-tacked Hæst for haar-før Lappe-finde,
Du bær en mæctig priis blant Diur i kolde Lande,
Paa Snee-tact Finde-Kirk mood iiskold Zemblæ Strande.
Hvad hâr den Huus-vild Find, om du ham icke klædde?
Hvem skuld' hans Liif fra Død paa fielde-ryggen redde?
Hvor saadan sviend Kuld betager Klipper alle,
At Vand i højden kast, half Iis kand nederfalde:
Din tyk-kort-haared Huud er da hans Hat oc Hue,
Naar hand paa Skien gaar i Jagt med Piil oc Bue.
Du est hans Bracker varm', hans Skind-stack, snefre trøje,
