Tekstbase - kontekst
Du er på side 239 af 263 sider
Document Buttons
Den gaar med Kronen af, oc Laur-krants bær hin grønne,
Med Oli-blade krust, med Palmer Vinter-skønne.
Hvad baadte Milo dog? hves Skuldre grofv' oc brede,
Til retter bænken bar heel Tiuren hen den feede,
Den hand med Armen stærk gaf nacke-slag ej mødig,
At Tiuren food-løs styrt, oc daaned hen saa nødig:
Der dog hans Styrke var beseglt foruden maade
Med Daarskab; at hand ej de Krafter kunde raade?
Thi der hand fandt i Skof een Eeg half-kløfd med veggen,
Hand venster Arm stak ind i Kløften udi Eegen,
Oc med den højre Haand dref Veggen ud til ende,
Formeenende med roos at flecke træ med hænde:
Blef der med nagle-fast (sligt Grofhed hannem lærde)
Til Ulfven vild oc glubsk i Skofven ham fortærde:
Slig fremgang det oc naaer med grumme Beesters vælde,
Ved Styrken Daarskab-fyldt sig self i Græsset fælde.
Ja, Skaber, ofver alt du hâr dog ej allene,
Med Viisdom Adams Kiøn beprydet i gemeene,
Hvormed hand klogelig slig Fare for kund komme,
Men haer (som meer' end er) af Godhed ham til fromme,
Mod Slange, Slang' opvact i underskedlig maade,
Med Tand oc dødlig Brod hver anden at beskade.
Du giør, ô mæctig Gud, at Øglen uden møde,
Kand i sin Fødsel-stund sin giftig Mooder døde;
Oc at den Scorpion som leckrer for sin Tunge,
Med Blodet af sin Slegt oc egen farlig Unge,
At een som kryber bort oc sligt kand vel begrunde,
Strax hefner Brodrens Død paa Faderen den onde.
En Vedsel gifver du forborgne Krafter stoore,
Hand kand den Basilisk forgifven slaae til Joore,
Naar Basilisken seer sig død-forvunt at ligge,
Sin Fiende døder hand med Gift; saa døe de begge.
Der Moses mæctig Haand mod Morland fordum-tiide
Af Thermut skynded til, for de Ægypter striide,
Kom hand dem listig paa, før de det puts forstoode,
