Tekstbase - kontekst
Du er på side 24 af 263 sider
Document Buttons
Halveggius skref lidt, men siden gaf for sande
Her Peder Præst af Fyn, en bedre smag der paa,
Saa mand den Rhjmekunst kand rettere forstaa.
Den Høyesang som haer vist Salomon til Mester,
Sang meget artig ud Een af Nykiøbings Præster.
Saa kom her ocsaa frem, dog paa Lobwassers viis,
En ny ukiend Poet, som vild' indlegge Prjs.
Oc paa den Psalterbog giord' oc sit Mesterstycke,
Men dog mod Arrebo med tynd oc liden Lycke.
Som Dagen er mod Nat at regn' er' alle de
Mod Arrebo, naar mand vil det ved Lius besee.
Blant slig' er Gullandsfar, oc fler' i vore Dage,
Som kunde leggis til, om det skuld' ey mishage.
Dog mue vi alle vist for Mester Arbo kiend'
Ham gifvis uden tvil den roos af Frynt oc Fiend'.
Ja Kunsten om vi end lidt vittigre forstande,
Saa er hand ligevel høysvingende for sande,
Saa vi hans Maal ey naar, ham icke hæffe nær,
Hand derfor sandelig for alle prisen bær.
Men lad saa vær' at hand i Lyricis vel mage
Kand faae, som mod ham tør i Vognen jefnsids age.
Blant andre gifvis for den Tørkelsen, som var
Poet, hans Vjsebog der om klar vidne bar:
Men hvad er det imod Hexameron at regne?
Thi Vjser oc sligt smaat mand finder allevegne.
Men Anders Sunesen skref paa Latine Vers
Oc en Hexameron, ja baade næt oc tærs.
Hand var en Danske Mand, men dog paa slig Latine
Skref hand Hexameron, saa Valsk' af sligt fast grine.
Hand skref berømmelig til sine Landmends roos
Dog ere de nu faa, som dette Skrift er hoos.
Nu haer paa Danske Rhjm en anden Anders siungen
Det skønn' Hexameron, i Pennen oc i Tungen
En præctig færdig Mand; som du skalt gifve mact,
Der alting hafver vist med faure Rhjm betact.
