Tekstbase - kontekst
Du er på side 257 af 263 sider
Document Buttons
Midt udi vefven oc for blest, u-roolig lefver,
Der oc en Flue kand Besverlighed tilføre,
Naar den med kroget Been hans vefvet Huus kand røre.
I som paa Taflen her saa mange Diurs Figure
Beskue, seer oc an Diur-Kongen nu den stoore,
I eders Sind oc Sands hiid vender at beskue
Den Qvindis Ansict puurt, sin Mand en frydlig Frue,
Foruden hves præsent en Mand maa liigre være
En Var-Ulf end en Mand, ej half-mands Nafn kand bære,
En Sool-sky Closter-Biørn, en Clusener i Skofve,
Foruden fulde Sands oc Væn-kærheds formue:
Ja den i Verden al slet ingen ting behager,
Foruden mishag self, der hannem daglig plager.
Paa det vor HErre da, ej mindr' ofvr Mands Persone,
End ofver alle Diur, sin Mildhed skulde skaane,
Giør hand en skøn Patron for Venskabs skyld det trygge,
Tog for af Adam half en anden half at bygge,
Udaf hans eget Liif: At ingen nogen tiide,
Det hellig' Ecte-baand slet skulde søndersliide.
Som Mester velforfarn, naar hand vil strax afskære
En U-curerlig Lem, før hand vil Knif frembære,
Oc grifve sig til Saug, er skik, før hand vil røre
Den svage patient, en Dval-drik ham at giøre,
Oc skær saa af i Søfn den Lem foruden Smerte,
Der ellers smerted' hart oc ængstede hans Hierte:
Saa oc den mæctig Gud den Skaber tryg den hulde,
Øst' ud i Adams Krop en dødelige Kulde,
Et kraftigt Laudanum der indtog Sands' oc Sinde,
Fordvaled' hannem saa, at hand Væ kund' ej finde,
Oc som hand nu saa laa', i Søfn half-død oc stifver,
Gud Siden lucker op, deraf et Rifbeen knifver,
Foruden Væ-klag al; oc af det rif det puure
Med Huud, Blod, Kød behengt, opbygd' et Creatuure,
En Hofved-Mooder karsk, en sød oc kjær Mandinde,
