Tekstbase - kontekst
Du er på side 258 af 263 sider
Document Buttons
En Bruud, en Jomfru skær oc saadan dejlig Qvjnde,
Der var hans Ungdom liig: men gik ham viidt tilforen,
Med kriidend'-hviide Huud med Ansict-rund udkaaren,
Med Øjne mindelig', oc Kinder liiflig-røde
Med klyfted Hage bar, med Mund den sucker-søøde:
To Allebaster bjerg' hun bar paa Bryst det skønne
I al sin adfær fiin oc tuctbar udi lønne.
Paa denne dybe Søfn, hvor i hand laae forqvegned
Der Oldefader vor Ijus-øjed nu opvogned'
Oc saae sit Contrafej, saa konstelig formeret,
Ja, ofver eget Liif høj-yndelig skatteret:
Seer hand det venlig an, oc hende tuctig kysser,
Oc for sin kiere Bruud oc egen-half hand grysser,
Sit Lif, sin Lyst, sin Roo, sit Hiert' oc Trøst alleene,
Ja Kiød af Kiødet sit, oc Been af sine Beene.
Du Lyckens Kilde riig, ô kierlig' Andro-gyne,
Jeg tænker ej saa tiit paa Skabning din den fiine,
Som paa det Under stoort der HErren kunde drifve,
At giør' af tu Liif eet, af eet oc tvende Liifve.
O steds-lyksalig Baand, O Brøllup stoort af Prale,
Som saa vort Brøllup kand med Christo os afmale!
O Hymen hellig puur, som kand forsmelt' oc vende
En Siæl af Siæle tu, et Hiert' af Hierter tvende.
Trolôflsen slutted er i Edens Hafv' hin grønne,
Som var staffered med Maj-blommerne de skønne,
Oc ej som nu paa Jord med idel U-krud fylded,
Oc for det røøde Guld med Bloodet rødt forgylded,
Hvor Mord oc Mandslet skeer oc Helfvede regerer,
Hvor mand mood Himlen self med Lod oc Krud braverer.
O Gudelig contract, ô Bryllup fuld af Fryde!
Det oc den Jomfru-søn i Cana vilde pryde,
Med egen høj præsents! til Brudgoms gafn det største,
Hand vender Vand til Viin, giør Under saa det første.
O Ecteseng ved dig naar Døden os borttager,
