Tekstbase - kontekst
Du er på side 262 af 263 sider
Document Buttons
Mens heller see til sig oc egen Skabelon,
Berømme saa hver tings, af Gud meddeelt Fatzon,
Det som I giør ved Skrift, saa Majestetisk, here,
Som Majestäten self tilskrifvis med stor Ære.
Men hvad er Rigdom værd om Brug ey følger paa?
Hvad gafner mig dend Skat min Øyen aldrig saa?
Saa dette Geist-riig Verk, oc Skat, ey at skattere,
Vel var det blefven til, men aldrig blefvet meere,
Men med Autore Døød, oc i det Stille lagd.
Af alles Øyn' oc Hu, til ævig Taushed bragt,
Om det udaf slig Mørk oc Molm ey blef fremdraget
Til Liuset, oc fik Glands, oc til ret nyde maget,
Udaf Autoris Søn dend Hæderlige Mand
Her Christen Arebo, som recker hielp-riig Haand
Det ufuldkomne Verk, oc self derpaa anvænder
Stor Fliid, Umag', Omkost, oc det saa lyck-lig ender.
Hand vild' ey sligt et Verk (om end dend sidste Haand
Som det fuld-færde skuld', ey sig der hos befandt)
At skulle saa forgaa, men det til Liuset bragte,
Gemeene bæste meer, end egen Skad' eragte;
Des bør dend Autor roos fornemmest, siden bør
Dend Mand ey mindre, som sligt Verk til ende før:
Men baade først oc sidst skal Gud dend ære gifvis,
Af hvis opliusning, sligt ved lærde Mænd fulddrifvis,
Ja som oc fremmet hâr, ved Middel dette Verk,
Til manges Nytte stoor, det bragt af Molm oc Mørk.
Ad eundem, qvòd Scriptum hoc Patris posthumum Sacræ Regiæ Majestati nuncupet
EPIGRAMMA.
MAgnos magna decent, sublimiùs alta feruntur, Serpit humi tutum, scandere qvod timeat: Hinc insigniri vult scriptum hoc nomine REGIS, REGIS qvod narrat Cuncti-Regentis opus.