|
|
- Info
Tekstbase - kontekst
Du er på side
59
af
263
sider
Anders Arrebo: Hexaemeron (1618)
Anders Arrebo, Hexaemeron, København, Salamon Sartorius, 1618.
Anders Arrebo, Samlede Skrifter,
udg. Vagn Lundgaard Simonsen og Jørgen Glahder, København, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, 1965. Bd. 1, s. 1-263.
Document Buttons
Den Almæctige Gud, som Verden til intet vil giøre,
Med sit kraftige Bud, mon den af intet opføre.
Naar der skabes en ting, er sligt af intet at tage
Hastelig, som i spring af intet noget at mage.
Æolus ej var til, som Vinden drifver oc styrer,
Mulciber tabte Spil, som Ilden gifver oc fyrer.
Ja Neptunus var vek, som Vandet Strømmende drifver,
Samt Summanus saa kæk, som Skalden Jorden tilskrifver.
Icke da hardt ej blødt, ej smuct ej slemmeste Stycke,
Icke da suurt ej sødt, ej tyndt, oc icke det tycke,
Icke da varm' ej kuld, var der for haanden at finde,
Icke da Vand oc Muld, men intet ude samt inde.
Der udofver vi her vor Skabere gifver den ære,
For Bygmestere hver, maae hand Lof-palmen vel bære.
Thi naar Konstener vil en Bygning rede fra haande,
Seer hand flittelig til, at Forraad rede mon stande,
Der maae Væcten i høj, af Bierget Steenen' at tage,
Hand sit Tømmer oc Tøj af Skofven lader hiem-age,
Hand maae Kalken saa blød fra Ofnen lade hiem-kiøre,
Hand maa Teglen saa rød, fra Tegl-gaard lade fremføre.
Ellers det vist tilgaar, som lærde Physici skrifve:
Intet af intet mand faaer af intet intet kand blifve.
Men den Mestere stoor af Verdens Skaber oc Mager,
Ickun et eenist' Ord for al Materi fremdrager.
Finder saa Kalk oc Steen, hvor der var aldrig at finde,
Hitter saa træ oc green oc andet Forraad ej mindre,
Finder saa Land oc Vand, op under sin Tunge saa mæctig,
Hitter saa Qvind' oc Mand, i mindste Finger saa præctig;
Her frem Himmelen hool, Jeg vil der efter ej lede,
Vel op Maanen oc Sool; strax staae de HErren til rede,
Jorderigs Creatur, oc Himlens gandske Hærskare,
Koster ickun et Ord, flux staaer den uden al Fare,
Som den Kongelig Pen med ære monne berømme,
|
