Tekstbase - kontekst
Du er på side 64 af 263 sider
Document Buttons
At vi flittelig bør hans Skabning acte samt ære,
Naar vi stykeviis see en Konst alt efter den anden
Oc saa frydelig lee at ræcke Konsteren Haanden.
Vilde hand oc dermed vor sex Dags Gierning vel ære
Os at føre til Sed ej Leddiggænger at være.
Hand end vilde forsand os til Hukommelse føre,
Alle Ting med Forstand, oc med Betænkning, at giøre.
Spørgis oc ej med Skel, hvor læng' en Gierning bestillis,
Men hvor loflig oc vel, derfra en Mestere skillis.
Om Neptunus med hast det haf-svelg dybeste søger,
Bliif paa Landene fast see til du maadelig brøjer
endnu slog bund i Hofved-Viisdommens kilde;
Mangen gick dog til grund, som der i sticke bund vilde,
Kom ej svelget for nær, den blinde Klippe dig møder,
Mod det farlige Skær dit Skib i Stycker du støder.
Segle for Guds Ords segl Guds Aand tag stedse til Skifherr
Du saa løber ej fejl, dig hafnen aldrige glipper.
Viidere ville vi nu slig første Skabning beskrifve,
Med eenfoldigste Hu bedst fatte Mosen oc grifve.
Jorden talis her om, oc den afskildris ret troolig,
Øde den var oc tom, foruden Skickels' oc boolig
Vden prydels' oc art, materi' icke polered,
Vden Liuset saa klart, grof, mørk oc icke stafered,
Borte var bøg oc eeg, oc alle Træernes Skare,
Borte var Folk oc Qveg, oc alle Krogene bare,
V-klarered oc var al Skabning ofven oc neden,
Dog til ringeste Haar henlagt paa Platsen oc Steden,
Som hand siger nu fort, at der var mørket det grumme
Ofver Vandene stort, oc ofvr Afgrunden den romme,
Intil Liuset af Gud, paa samme Dagen, funderis
Som dref Mørkheden ud at Verden noget poleris.
Her ved mørket forstaais at Liuset fattis det Klare,
v. 2. Oc Jorden var øde oc tom.
Oc der var mørk ofver Afgrunden.
