Tekstbase - kontekst
Du er på side 70 af 263 sider
Document Buttons
Bedende, vi den Dag maae vel fordrifv' oc fortære,
Efter vor Guds Behag, oc til hans Herligheds ære.
Drifve vi dette Verk, som Liusens Børn vel mon egne
Skal vor Dag-HErre stærck vor Hænders Gierning velsigne;
Naar vi skulle nu kort tilluck' her Øjet med alle,
Os hand hente vil bort til Liusens Riige henkalde.
Giøre vi her imod oc ilde Liuset anvende,
Mod vor Skabere good, med kort oc dobbel i Hænde,
Eller med suus oc duus, svig, Vold, lætferdige Sæder,
Oc med Kande, med Kruus, med sværen Banden oc æder.
Ere vi redlig værd' at Gud skal Øjet udsticke,
Oc al ynkelig færd' i Mørket ævig tildricke.
Ligesom oc vor Gud ref os af Mørkhedens Snare,
Os hand frelste saa ud af Syndsens Grumhed oc Fare.
Vi som vare før mørk, oc Satans fattige fanger,
Træfvet i Dødsens Drek, oc leed stoor Marter oc Anger,
Vi nu kaldis et Lius, i Christo Jesu vor HErre,
Frii fra Satans u-tys oc Mørkheds onde besvære.
Thi vi skulle med fliid, betænk at Natten er gangen,
Vandr' i Dagen saa bliid som er saa herlig oplangen,
Icke den Vgle graa samt flagermuusen paa slecte,
Som i dystere vraa, Ja, heldst i mørket vil fecte.
Haf Soolsicken i act, som efter Soolen sig skicker
Aabner sit Blad, med Pract, naar den saa varmelig sticker
Christus være vor Sool, vort Lius, Geleitsmand oc Fører
Til sin Herligheds Stool, saa os ej Mørket berører.
Den alvidende Gud oc Ordens præctige HErre,
Al U-orden imod, hand saa' at være paa ferre
En u-endelig Striid, imellem Mørkhedens Skare,
Oc (u-hændelig spliid) imellem Liuset det klare.
Disse Fiender stærck' ah! hafde været til møde
Drefvet et selsomt Verk, oc heele Verden lagt øde;
Deres Orden blef splidt oc Krigsfolk menget tilhaabe
Oc Gud giorde Skilsmis imellem Mørket oc Liuset.
