Tekstbase - kontekst

For østen aff Grønland er vildeste Strand, Dog langt i Nordost Troldbotternis Land, Och kand ey paa Asia støde. Der haffuer væl manggen i fordum tjd, Hensætt der paa stor wmag oc fljd, Mand kunde der om forfare: Men ingen haffuer funden den Koes oc faer, Och faa erre kommen Troldbotterne nær, For Mørcket oc Kuld hin suare. Mand meente i fordum der huær var Heen, Wtyske och Trold, som mangen giør meen, At haffue der Skiul oc Leye, Och Guden, som vocter for deris fortreed, At findis i samme bod' Egn oc Leed, Met megen stor Skatt och Eye. Den gamle Kong Gorm aff Dannemarck, Hand voffuet der paa vdaff sin Arck, Hand vilde den Leylighed vide: Hand sende did Holcker oc Torkild sin suend Som saadan Sager var væl bekend, Kom vnder den Lande side. Och fandt der meget oppaa den fær, Met Euentyrs Spill forblommet er, Och synds væl vnderligt være. Kong Harald Haarraade i Norrig mon' bo, Hand lystede oc at voffue der paa, Om der vore Land paa ferre. Hand haffde saa vide i Græken Land, Forfarit och holdet sig som en Mand, Som ingen Norbagge før giorde: Och synds at være en vnderlig ting, Hans eget Rige oc der omkring, Mand icke forfare torde. Thi ridde hand vd baade Snæcker oc Skiff, Hand vilde paa voffue bod' Haffue oc Ljff, De Græntzer at vide til grunde: Hand seylede vd fick driffuende Bøer, Oc sætte saa lenge i Øster oc Nørr, Til de stoer Mørcken der funde.