Tekstbase - kontekst

Och nyde siden Glæde oc Himmerig, Met alle Guds Børn Euindelig. Hoss GVD vdi Engle Skare. Det arme Folck glæddis oc tenckte ved sig, Sin ælendig Skæffne mangfoldelig, De lode Heent hierte fare. Den Glæde hun rørde bode hierte oc Sind, Saa strømmende randt dem taare paa kind, De ville sig gierne bedre. Och giffue GVD ære, anamme hans Tro. Den Tienere vilde kun hoss dem bo, De skulle ham liude oc hedre: Och ydthe ham aff deris Hytter oc Vraa, Huad Stranden giffuer oc Landet formaa, Saa hand skulde nøyes oc leffue. Och ginge saa frem, huer i sin reed, De offret ham effter den Christne Seed, Som HERRE Gud gaff til Effne. Kiød oc Fisk paa Altere fiæll, Oc Flæskid aff den fedeste Siæll, Det skønniste Hoern oc hujde. Kiortel oc Skiorter aff Seener oc Skind, De eyede ey nogens Verdsens ting De loed det jo gierne skrjde. Den Bisp hand stod oc vndret der paa, Guds Ord det kunde slig ting formaa, Hoss vildeste Folck oc groffue. Hand soer hand skulle der leffue oc dø, Och lide met dennom baade Glæde oc Nø. Och racte dem haand och loffue. Saa bleff den Bisp, oc hans Sæde der fæst I Garde By, som Landet var bæst, Och huer sin handel mon driffue. Siden sendis djd Præst oc Mæssedegn Och Lærde vdi huer vinckel oc Egn, Til de monne Christne bliffue. Mand skreff hen vd til Romere By, GVD haffde der plantet een Kircke aff ny, Der glæddis i huem det spurde.