Tekstbase - kontekst

Och Grønlændder er' voris Baggers Æth, Och Landet deris Odall oc Flycke, Och haffuer der til sljg Adtkom oc Ræt, Som ingen kand driffue til rygge: Huerr kand oc agte: huad Wmag oc Fljd, Mand Fordum paa Landet vænde, Och huor det stædtzse da tiænte hjd, Och Baggen for Høwffding kænde. Och at vor Æddelig' Kongis Moed, Sljg Sager lyster at drjffue, Kand høris oc føris vjde paa Foed, Hoesz alle som er' i Liffue: At Børn oc Børnebørn hæn paa Reed, Skall see sljg Giærning oc acte, Befljtte sig ocsaa det sammeleed, I deris Tjd effter at tracte. At om nogen anden Høyuictig Sagh, Kunde sig hær i Rjget begjffue, At Grønlands Seylladtz maatte komme i Dragh, Før mand det vd kunde drjffue. At de skulde tæncke paa Ære oc Dyd, Som Fader och Fædre før giore, Och grjbe sig ahn met Lycke oc Fryd, At kaste sin' Aarer for Bore. Ey lade sig røre aff Værdens Goesz, Om det er dær ringe paa Fære, Mæn tæncke dend Skatt: dær følger hoesz, Manggis Salighed oc GVDS Ære. Och for GVDS Ære oc Hellige Nawffn, Om dær vaar ey andet at vænte, Lægge sin' Skjbe hæn vd aff Hawffn, Thi GVD er vor Høyeste Rænte. Hand haffuer befalet, all Værden omkring, At komme sit ORD paa gænge, Hand styrcke huer Øffrigheds hierte oc Sind Sjn Wmag dær ahn at vænde. At Folcket dær leffuer som vilddeste Bæst, Oc haffuer glæmt Gud oc sin HERre, Kunde fange hans Hellige ORD oc Læst, Och kiende sin KONNING met Ære,