Tekstbase - kontekst

Och der Kong Oluff offuer alle sine Land, Loed Ridder oc Suenne oc menige Mand, Til Odensz i Fyn forskriffue, Sine Rjger til Gaffn og GVD til Loff, Der holdde Allminddelig Danne Hoff, For Aarsag monne sig begiffue. Da sænddis oc Breffue saa langt aff Leed, Til Grønland, at Bispen skuld' komme need Och være der til det Mode, Thi motte Bisp Henrich strax gaa til Skjff, Och kom til Norrig met Mand oc Ljff Til Niels i Trundhiem i bode De giorde sig færdig oc fulddis need ad, Och kom til Danmarck, fandt Folcket glad, De fauffnede væl deris komme. Der sad de met Danmarcks oc Norrigis raad Och handled de Sager met vjse daad, GVD, Landet oc Kongen til fromme, Greff Henrich aff Holsten vaar kort død hen Och Gærdt hans Søn badis Lænnit igen, Met Knæfald oc minddelig Bede, Der vaare de met paa hans ene Mand, At giffue ham Læn oc Fane i hand, Met Konggelig Pracht oc rede. Siden holdt de Bisper sælff Mode for sig, Beskickede Kirckerne vjselig, Sligt alldrig at driffuis til rygge. De bøde de Høffdingger store oc smaa, Huer skuldde betencke som hand formaa, Deris Sogne Kircker at bygge. Den skulde igen met bedende Bøn, Alltid formane GVDS leffuende Søn, Dem lengge oc væl beuare. Vælsigne Landdet oc huer Mands Boe, Giffue Herrerne Freed oc Allmuen Roe, Beskytte dem fra ald Fare. Och sættis da først vdi Kirckerne ind, At huer hand skuldde met Guddelige Sind, Naar Texten oc Læsten fick Endde.