Tekstbase - kontekst

Der hand fick Pale oc Bispelig Stauff, Hand tenckte at bringe Guds Kircke i lauff, Som mueligt var meest at giøre. Først tog hand sig for vdi Trundhiems By, Aff Grunde at sætte en Kircke ny, Hun var der slig allderig føre, Hand lagde den Grund aff kaastelig Steen, Och loed den vdhugge saa konstig oc reen, Som mand kand end see oc kiende. Begyndte sligt Arbeyd, som alle vel veed, Ded var icke skønner i Christenhed, Haffde det bleffuet dreffuit til Endde. Saa tog hand sig ocsaa alffuorlig for, Effter Grønland fra Sticted kommen var, Ved skødisløsz act oc Møde. At seyle det op oc sicte der paa, Och vendde der ahn huad hand formaa, Baade Pænding oc Guld det røde. Saa loed hand forfare det Rige omkring, Hoesz Leege oc Lærde om alleting, Som nogen om Grønland viste. Och fandt blant Bønder oc Seylingsmand Goed kundskab som ham bleff skicked til hand Som mand kunde meest vdfriste. Der sad den Bagge bod' Gammel oc graa, Fortaldde saa smuct huor det monne gaa, Huad Old effter Old dend sagde. Hand giorde Vidskab: huad Mercke huad meed, Huad Compasz, huad strig, huad Leding oc Leed, Mand did vnder Landet lagde. Hans Clærcker oc Præster søgte om i vraa, Huor de kunde gamle Bøger faa, Dem ledte de gæmmel til Grundde. Och fandt der inden bod' Land oc Koesz, Med Vjger oc Hawner som ligger der hoesz, Ded klariste nogen Mand kunde. Och som den Herre vaar snild oc klog, Saa samled hand sammen aff Mund oc Bog, Dend Seylladtz oc Land til pricke.