Tekstbase - kontekst

Een Dansker Mand aff Byrd o[c] Bloed, Vaar wforsagdt, haffde Løst oc Moed, Hær indden at friste sin Skæffne. Och Naffn oc Slægt siuntis Lyckeligt, Att Lind oc Aa skuldde føre met sig, Baade Skjb oc Mand vdi Hawne. Och Gott paa Reysen at tjmis oc Skee, Och hand skuldde Grønland met øyen see, Sig sælff til Lycke oc Gawne. Manddiuffuel aff fræmmed' oc Sachsisk æht Hand bleeff ocsaa offuer Skibene sætt, Een Luthinandt derr at være. Hand haffde sig tiænt vdi Konggens Gaaer Vildde lade sig bruge baade huor oc Naaer, Det vaar hans HErre til Ære. Och som hand vaar en Christen Mand, Besøge det groffue oc grumme Land, Huor vilddeste Diuffuel de boede. Och vendde dær paa sin Møye oc Fljd, Aff Diuffuel at bliffue god Mand met Tjd, Aff groffue Folck tuctig oc goede, Hans Kønning som vjde vaar reyst om Land Bleeff ocsaa giffuen Befallning i haand, Med Skibben oc andden Sage. At som hand førdde ded Kønning naffn, Fra Danmarck hen ind vdi Grønlands haffn Med Lycke dog megen wmage. Saa var nu i Danmarck bod' Konge oc Tjd Som kundde vell legge oss Grøenland hjd, Om mand vill ey wmag spare. Siden fulde dær med oc mangen en Suænd, De bæste paa Leeden oc Kaaesen vaar kiænd, Een fawer oc Freedig Skare. Der allting var færdigt oc Maymaanit kom, Som glæder det Nordde Værden hæn om, Dend Fierdde Dag gick de til Skjffue. Paa Kiøbenhaffns Reed met frydefuld Mod Saa mangen skøn Mand omkring dennem stod, GVD raade wi seeis i Ljffue.