Tekstbase - kontekst

lige som de der fare til Helffuede. Mit Hierte forskrecker sig oc bekumrer sig i mit Legeme, Oc Dødsens fryct er falden paa mig. O HERre Gud opret mig, oc skynde dig at hielpe mig. Føer min Siæl aff Helffuedis angest. Forlad mig alle mine Synder, aff huilcke Dieffuelen giør idel høye store Bierg, bag huilcke ieg icke skulle see din Naade. Giff mig dog it lidet skin aff din Barmhiertighed, oc tag icke din Faderlige gunst oc naade fra mig. Trøst mig igien min Gud, paa det mit Hierte kand bliffue stillet oc lystigt. Du est io større end vor Samuittighed, huilcken du dog vel kand spæge oc stille ved dit Euangelium oc gladelige Budskab, om hun end skønt klager paa oss. Oc endog mine Synder ere mectige oc Blodrøde, saa er dog din Naade meget mectigere, oc kand giøre dennem Snehuide. Saa ver nu tilfreds igien min Siæl, hui bedrøffuer du dig, oc est saa wrolig i mig? Haabe paa Gud, oc bie effter hannem, thi hand er mit Ansictis hielp oc min Gud. Hand skal vdtage oc frelse dig aff all din angist, oc skicke dig paa it vijt Rom oc Platz, Thi HERREN giør vel mod dig, Hand frelser dig aff alle dine Synder, ved Iesu Christi wskyldige Død, huilcken der er bleffuen it helligt wbesmittet Offer, for vore Misgierninger, Amen.

STORmectige Gud, dit Naffn skulle alle veldige paa Iorden ære, oc tilbede dig euige Gud i din hellige Prydelse, Thi du est en HErre i den høyeste Trone, du beuiser din mact oc krafft paa alle steder. HERRens røst gaar paa det store Vand, oc ærens Gud tordner, HERRENS stemme gaar herlige oc met mact. Iorden beffrer oc rører sig, oc Biergenis Grunduol rører sig. Der gaar damp aff din Næse, oc fortærende Ild aff din Mund at det liuner der aff. Dit Paulun er mørckt trint omkring, oc sorte tycke Skyer, i huilcke du est skiult, oc mørcket er vnder dine Føder. Aff skinnet faar dig atskilde Skyerne sig, HERREN tordner i Himmelen, oc den Høyeste lader sin Torden vd. Du