Tekstbase - kontekst

i din Arffue, oc tencker at besmitte din Kircke oc Menighed, oc giøre Stenhobe aff vore Steder oc Byer. Hand haffuer giffuet dine Tieneris Legeme til Fulenis føde vnder Himmelen, oc Diurene i Landet dine Helligens kiød. Hand haffuer vdstyrt de Christnis Blod som Vand, oc der vaar ingen der iordede dem. Ah HERre lad oss icke bliffue til forsmædelse, Spot oc haanhed for dem som ere omkring oss. HERRE huor lenge vilt du saa aldelis vere vred ? Oc lade din Vrede oc Nidkiærhed brende som en Ild? Tenck icke paa vore fremfarne Misgierninger, forbarm dig snart offuer oss, Thi wi ere bleffne gantske faa oc tynde, Hielp du oss O Gud vor Hielpere, for dit Naffns skyld, Fri oss oc forlad oss vore Synder, for dit Naffns ære skyld, Huorfaare lader du Hedningene sige: Huor er nu eders Gud? Lad dine Tieneris blods heffn som er vdgiffuet, bliffue bekynt iblant dennem faar vore Øyen. Lad de fangne Christnis suck komme faar dig effter din store Arm, Oppeholt Dødsens Børn, tag fra Tyrckerne deris Hierte oc Mod, at de kunde forfærdis oc bliffue redde, oc deris Hender bliffue fortraadne oc lade, Forskaffe, at Hest oc Mand nedsiuncker vdi Søffnen, Beskyt oc beskerm oss HERRE Zebaoth, beuijs din hielp mod oss, at wi kunde see dine vdualdis velfart oc lycke, oc glæde oss, at det gaar dit Folck vel, oc rose oss met din Arffuedel. Wi berømme oss der aff, at du hielper saa gierne, oc wi haabe paa dit Naffn, Ah HERre ver oss Naadig for din egen skyld, Forlad icke din Arffuedel, som er kaldet effter dit Naffn, thi der er ellers ingen der kand stride for oss, vden du vor Gud alene. Opløfft din Arm offuer de Fremmede, at de kunde see din Mact, paa det de kunde kiende, lige som wi kiende, at der er ingen anden Gud til, end du himmelske Fader i Christo Ihesu oc den helligAand, Amen.

REtfærdige Gud Barmhiertige Fader, Ieg arme ælendige Menniske bekiender, at ieg icke alene er vndfangen oc født i Synden, Men haffuer ocsaa fremdraget min gantske Liffs tid,