Tekstbase - kontekst

fra min Barndom oc indtil denne Næruerendis stund, met mange suare Synder, thi ieg haffuer icke elskt oc fryctet dig min HErre oc Gud, aff gantske Hierte, aff gantske Siæl, aff alle Kraffter oc aff gantske Sind, ieg haffuer icke heller forlat mig paa dig offuer alting, ieg haffuer icke paakaldet oc priset dit hellige Naffn aff Hiertet, Men misbrugt det, met Banden, Løgn oc Bedregeri, Ieg haffuer tit oc offte forsømt oc foractet dit hellige Ords predicken, oc forbedret mig gantske lidet der aff. Ieg haffuer veret mine kiære Forældre oc min Øffrighed wlydig. Ieg haffuer icke heller elskt min Næste som mig selff, Men hadet, foractet, fortørnet hannem, selff giort hannem skade, oc tilstedt at hand haffuer faaet skade, huilcket ieg vel haffde kundet affuerget. Ieg haffuer oc veret whøffuisk, groff oc wtuctig i Ord oc Gierninger. I min Bestilling oc Handel haffuer ieg brugt allehaande fordel oc finantz, imod min Næstis kierlighed, oc den samme Ieffnchristen haffuer ieg ilde Fortalet oc Baguasket, met hans Æris forkrenckelse, Ieg haffuer ladet mig lyste til alt det ont er. Ieg haffuer veret Hoffmodig, Gerig, Wkysk, vred, offuerflødig i Mad oc Dricke, Hadsk, Lad oc Forsømmelig, der til haffuer ieg opuact, oc foraarsaget min Næste til at synde, oc i saa maade haffuer ieg offuertraadt min hellige Daabs pact, Oc i hues maade ieg haffuer syndet imod dig, vere sig met Gierninger, Ord eller Tancker, hemelige oc obenbare, oc all min lønlige oc hemelige Breck, huilcket du som est en ret Hierte søgere oc randsagere veedst mig at vere skyldig vdi, fast bedre end ieg selff veed, dennem bekiender ieg met Hiertelig anger oc ruelse, suck oc graad, Ieg er io visselige en wnyttig Tienere, oc haffuer syndet imod Himmelen oc faar dig, Er oc icke verd at ieg skal kaldis dit Barn, Oc opløffte mine Øyen til dig, Thi ieg haffuer suarlige fortørnet dig, oc haardelige besueret min arme Siæl oc Samuittighed, met mange groffue Laster oc Synder, huilcke der trycke mig, oc ere bleffne mig saa tunge oc suare, som en tung Byrde. Saa kommer ieg dog i Naadens tid, oc appellerer oc forskiuder mig fra din strenge Retfærdighed, til din grundløse