Tekstbase - kontekst

oc det sande Tabernackel, som icke er giort met Hender, Du est formedelst dit eget blod, en gang indgaaen i det Hellige, oc fantst oss en euig Forløsning, du som formedelst den helligAand, offrede dig selff Gud din kiere Fader wbesmittet, at rense vore samuittigheder aff døde gierninger til at tiene den leffuendis Gud. Wi tacke dig aff gantske Hierte, at du haffuer taaldt oc lidt den forsmædelige Død paa Kaarsset, met villig Lydighed mod din himmelske Fader, aff brendendis Kierlighed, met stor wskyldighed oc wsigelig Taalmodighed, for oss arme Syndere, Der til haffuer du indsæt dette Høyuærdige Sacramente til en euig Hukommelse oc Paamindelse om din Guddommelige huldskab oc trofasthed mod oss, oc til it vist pant, Segel, Foruaring oc Tryghed paa vore Synders forladelse, oc haffuer ladet oss kalde oc komme til den samme Delactighed, huor met du haffuer bespiset oc lesket vore hungrige oc tørstige Siæle til det euige Liff. O HERRE Gud, huor stor er din Kierlighed, huor wsigelig er din Barmhiertighed, oc din naade wrandsagelig, effterdi du ingen vdelycker fra denne ypperlige Nadere, der som it Menniske icke selff skil sig der fra, oc giør sig wuerdig, der som nu nogen hungrer eller tørster, Da bliffuer hand her mæt, huo som er Vedtørfftig oc Fattig, Hand finder her all Liffsens liggende Fæ oc Rigdomme. Huo som er i angest oc banghed, her bekommer hand rolighed, Huo som er Siug, her faar hand Lægedom oc Sundhed til sin Siæl, Huo som er beladt met Synden, hand haffuer her værquegelse til sin Samuittighed, Huo som er i Døden, hand finder det euige Liff. Saa hielp gode Gud, at dette hellige Sacramente kand komme oss til Salighed, oc at wi her effter holde hart ved vort Haab oc Bekiendelse, oc icke tuile, Thi du est trofast i din Foriættelse. Hielp ocsaa at wi formane oss selff indbyrdis iblant huer andre, oc skynde hinanden til Kierlighed oc gode Gierninger, oc icke forlade vor Forsamling oc Samquem, men paaminde oc formane hinanden til det som gaat er, oc det saa meget diss mere, fordi at wi see, at dagen skynder sig flux, oc vort Liffs ende trenger sig fast til oss, paa det wi kunde gladelige foruente din Tilkommelse, AMEN.