Tekstbase - kontekst

mange Druer oc Bær til en Vin, lige saa skulle wi ocsaa mange vere it Aandeligt Legeme i dig: Saa hielp, at saa mange iblant oss som bliffue delactige i it Brød oc en Kalck, at wi ocsaa, som dine sande Lemmer elske huer andre indbyrdis, oc for alting afflegge all Vrede, Had oc Affuind, oc tilgiffue huer mand aff Hiertens grund deris brøst, paa det wi her effter kunde leffue Brøderlige tilsammen, oc paa den sidste Dag indgaa met dig vor Brudgom til det euige Maaltid i dit Rige, Amen.

O HERRE himmelske Fader, du est io en Trofast Gud, oc lader ingen fristis offuer sin effne, Men giør det at Fristelsen faar saadan en Ende, at wi hende kunde fordrage. Ieg beder dig i min store nød oc pine, lad Kaarsset icke bliffue mig forsuart, Styrck mig at ieg kand bære oc lide det met Taalmodighed, oc aldrig tuile paa din Barmhiertighed. O CHriste Guds leffuendis Søn, du som haffuer lidt Kaarssens pine for mig, oc endelige est død for mine synder, ieg raaber til dig aff mit Hiertis grund, forbarm dig offuer mig arme syndige Menniske, Forlad mig alle mine Misgierninger, der ieg i mit gantske Liffs tid haffuer giort dig imod met. Lad mig icke bliffue forskrøbelig i min Tro. O Gud helligAand, du sande Trøstere i all nød, beholt mig i Taalmodighed oc ret Paakaldelse, Helliggiør mig met en sand Tillid, oc vig icke fra mig i min sidste nød, Ledsage mig aff denne Iammerdal til det rette Fæderneland, Amen.

ALmectige Gud, Himmelske Fader, effterdi du haffuer befalet oss, oc sagt: Kalde paa mig i din Nød, Saa vil ieg bønhøre dig, at du skalt prise mig. For den skyld raaber ieg til dig, i denne