Tekstbase - kontekst

mere bønhører hand oss, naar wi bede for hinanden til Liffuet effter hans vilie. Dette Exempel skulde met rette giøre oss flitige oc vindskibelige til at bede, at wi trøstelige oc met trofaste Hierter, skulle bede aluerlige for vor egen oc andre Menniskis nød oc trang. Derfor haffuer ieg i denne sidste farlige tid, i huilcken Bønen er saa saare fornøden, som hun her til nogen tid haffuer veret, sammensat denne lille Bønebog, for den gantske Christenheds atskillige nød, de enfoldige til gode, i huilcken Bog her er forordineret oc vddelt, nogle visse Bøner, til huer besynderlig dag om Vgen, met huilcke huer from Christen, den gantske Vge igiennem, kand i Bøner faareholde den Almectige Gud, all sin oc sin Næstis trang, nød oc fare, Der hos oc christelige tacksigelser, met Morgen oc Afftensignelser.

Her offuer haffuer ieg oc synderlige beflitet mig, saa meget mueligt kunde vere, at ieg haffuer vddraget oc vdplocket Ordene aff den hellige Scrifft, paa det wi kunde vennis der til, oc giøre oss samme ord almindelige oc brugelige. Saa kunde wi ey heller aff oss selff finde eller optencke bedre eller krafftigere Ord, icke heller bedre Form eller Vijs at bede met, end de Ord oc den Form er, huilcken de hellige Propheter, Apostle oc Guds Mend, aff den helligAands indgiffuelse, haffue brugt. Gud giffue at wi oc kunde sige dennem, met lige saadant hjertelag suck oc aluerlighed, som de dennem sagt haffue.

Der hos er min vnderdannige Bøn til E: N: at i vilde lade saadant mit Arbeide vel befalde, huor paa ieg oc intet tuiler, effterdi ieg vil her met tiene den Christen Kircke. Helstfordi at E: N: haffuer Guds ord, oc den rene Lærdom kiær, oc henger hart oc flitelige hos eders Bøner, effter de hellige Viduers art, oc effter den velbyrdige Herris, Her Volff Schlicken, Greffue til Passaw, Herre til Weissenkircken, Elnbogen, oc Falckenaw etc. E: N: elskelige Ectehosbondis, oc min Herris, lofflige oc salige Ihukommelsis Christelige Exempel, huilcken der først haffuer fordret hid, oc ladet predicke det hellige Euangelium reent oc purt, oc haffuer beslutet stadelige sit Leffnet, met en salig Ende, vdi den samme Lærdoms bekiendelse, oc en aluerlig Guds paakaldelse.