Tekstbase - kontekst

ALmectige GVD, Himmelske Fader, paa din store Godhed vil ieg nu gaa i dit Hus, oc tilbede mod dit hellige Tempel i din fryct. HErre ledsage mig i din Retfærdighed, skicke din vey her for mig. Før mig paa dine Budords sti, Thi du est min Gud, oc min Saligheds Herre, Ieg haffuer lyst til din Bolig, oc er gierne i din helgens Menighed, huilcken dig loffuer oc bekiender. Kommer hid oc lader oss tilbede, oc nedfalde faar HERren, der oss haffuer skabt, Thi hand er vor Gud, oc wi hans fødis Folck, oc hans Hiordis faar. Ophøyer HErren vor Gud, beder til hannem, hos hans Fodskammel, thi hand er hellig. Ieg beder til dig, i den behagelige tid. O Gud formedelst din store Godhed bønhør mig, met din trofaste hielp, Amen.

O Euige barmhiertige Gud, effterdi wi icke vide, eller kunde begriffue, Huad, oc huorlunde wi skulle bede, Men du kant offuerflødelige giøre, offuer alt det wi kunde forstaa eller bede. Vdgyd offuer oss, effter din foriættelse, den rette naadis oc Bøns aand, huilcken der traader frem for oss hos dig, met wsigelig suck, paa det at wi kunde paakalde dig met Hierte oc Mund aluerlige, oc tilføre dig det Loffoffer som dig er best behageligt. Herre lad mine Læber op, at min Mund kand forkynde din Loff. Lad min Bøn icke vere en wnyttig Mundpladder oc løss tale, paa det ieg icke kommer til dig met min Mund, oc ærer dig alene met Læberne, oc Hiertet at vere langt fra dig, Thi saadan Bøn bliffuer til Synd. Men forlen mig der til Naade at ieg dig, som alle retskaffene Tilbedere, kand paakalde i Aanden oc i Sandhed. Oc alt huad ieg beder aff dig, met en sterck Tro oc viss fortrøstning, kand haabe vden alt tuil, aff din milde Godhed at