Tekstbase - kontekst

første Vngdoms tid, er ickon tilneget til det som ont er. Ah HErre, Huo kand mercke huor offte hand snubler? See, Ieg bekiender mine Misgierninger, oc mine Synder ere stedse faar dig. Mod dig alene haffuer ieg syndet, oc giort ont for dit Ansict, paa det du skalt beholde Rætten i dine Ord, oc bliffue reen naar du dømmis. Ieg beder dog din wsigelige Mildhed, gack icke i Rætte met din Tienere, thi faar dig er ingen leffuendis Menniske retfærdig. Naar du HErre vilt tilregne Synden, HERre, Huo kand da bliffue bestandig? Fordi see, intet Menniske kand suare dig it for tusinde. Thi at all vor Retfærdighed er faar dig, lige som it besmittet Klæde. Derfaare forbarme dig nu offuer mig effter din Godhed, oc vdslæt mine Synder effter din store Barmhiertighed, Toe mig vel aff mine Misgierninger, oc rense mig fra alle mine synder, for dit Naffns skyld, HErre ver mig naadig, læge oc hele min Siæl, thi ieg haffuer syndet imod dig. Tenck HERre paa din Barmhiertighed, oc paa din Godhed, huilcken der haffuer veret fra Verdens begyndelse, Tenck icke paa mine vngdoms Synder oc offuertrædelser, Men betenck mig effter din store Barmhiertighed, for din Godhed skyld, Betenck ocsaa at wi ere kiød, it Veyr, der snart henfar, oc icke kommer igien, oc lad aff fra din vrede oc grumhed offuer oss. O gode Gud, ieg bekiender io at mine Gierninger eller fortieniste, icke kand vdslætte mine Synder, eller forhuerffue din Naade, Men vor HERris Ihesu Christi, det wskyldige oc wbesmittede Lams pine oc død, er en ret betalning for alle vore Synder oc Misgierninger, oc hans Blod som er vdgiffuet til alle vore Synders forladelse, er vor Siæls afftoelse oc Renselse. Paa saadan en Fortrøstning oc Haab, rober ieg til dig, at du aff Naade, vilt forlade dit Folckis offuertrædelse, betecke oc skiule Synden, oc icke tilregne oss vore Misgierninger. Tøff oc met min hemelig Feil oc Breck, paa det at min bedrøffuede Siæl, oc mine Been, der meget forskreckede ere, kunde igien bliffue frydede oc trøstede. Thi Barmhiertighed oc Syndsens forladelse hører dig til, Hos dig er Naade oc megen forløsning. O HERre hør min Røst, min suck oc Bøn, oc bøye dine Øern til min begering,