Tekstbase - kontekst

eller affrende, oc vaare hand end saa vred, at hand vilde reffne oc bryste i tusinde stycker.

Men her ligger oc megen mact paa, at wi vide huorledis wi skulle bede, oc huad vilkaar en god Christen Bøn skal haffue. Thi det skeer tit oc offte, at det som er i sig selff gaat nock, naar det icke ret tracteris oc brugis, da skader det mere end det gaffner. Om en skulde gaa frem for en Konge eller ypperlig Herre, oc tale sine Ord, hannem burde io at beflite sig her vdi, at hand icke alleniste sagde det Sandhed vaar, men ocsaa skickelige oc bequemmelige sætte sin tale frem: Huor meget mere skulle de som traader frem for denne ypperste Kongis ansict vdi Himmelen, saa skicke sig, at hans Maiestet bær icke lede ved dennem eller deris Bøner. Nu staa disse vilkaar en part hos Bønen i sig selff, En part hos dennem som bede. Bønen i sig selff haffuer disse vilkaar at hun skal vere nødtørfftig, gudelig, ydmyg, idelig oc sømelig, det er, ansee huad best behoff giøris at bede om, oc huad Gud sømer at giffue, Thi lige som det sømer en Fader at giffue sine Børn icke alt det de ville haffue, men det som hand kand giffue dem met ære, oc de kunde haffue gaffn aff: Saa haffuer det sig ocsaa met vor Herre, det er hans Embede oc hans Ære at hand hielper oss i vor nød oc trang, baade paa Legemens oc Siælens vegne, men der som wi vaare saa wforstandige (som tit oc offte skeer) at wi begerede aff hannem det hannem vaare til vanære oc oss til forderffuelse, om wi finge det, da giør hand vijsslige oc vel, at hand lader oss icke her vdi faa vor vilie.

De vilkaar som skulle vere hos den som beder ere disse: At hand skal vere fremmet oc fri fra de groffue oc skamme Laster, som Gud haffuer mest Værstyggelighed til. Thi endog det kand icke skee, icke er det heller mueligt, at den som beder, kand vere reen oc fri fra alle Synder, oc slæt Syndesløs, saa lenge hand leffuer, Dog alligeuel kand det skee, oc det vdkreffuis aff oss nødtørfftelige, at ingen skal vere violentus et crudelis , en voldsmand, wbillig, wmild oc grum etc, Thi saadanne Bøner forskiudis vden tuil, Som der staar Esaiæ 1: Naar i vdbrede eders Hender,