Tekstbase - kontekst

IEg tacker dig ærens Konning oc Iordens Herre, at du mig min gantske Liffs tid, fra min Vngdom oc til denne næruerendis stund, Faderlige haffuer næret oc oppeholdet, oc end nu daglige dags, riglige forsørger mig, oc forskaffer Mad, Dricke, Klæder, met anden Liffs oc Leffnets nødtørfftighed oc næring, Thi see nøgen oc blot, tørfftig oc ælendig er ieg kommen aff min Moders Liff til denne Verden. Men du haffuer skaffet oc tilføyet mig huad fornøden vaar, oc mig giordis behoff til min vnderholdning, Alle saadanne dine velgierninger bekiender ieg mig gantske wuerdig til, oc at vere wfortient. HErre min Gud, store ere dine vnderlige Gierninger, oc dine tancker, der du mod oss beuiser, dig er intet ligt Ieg vil forkynde dennem oc siger der aff, endog de staa icke til at fortelle, saa skulle wi dog icke tie eller skiule din Loff, men forkynde din Miskundhed for vore Børn oc Børnebørn, oc sige vore effterkommere aff din Trofasthed, saa lenge som Verden staar. Ieg beder dig, at du her effter oc icke vilt forlade mig, men beskaffe mig Mad oc Dricke, der til Klæder at iføre mig, Thi du veedst, at wi icke kunde ombære saadanne dine gaffuer, til dette timelige Liffs oppeholdelse, eller at wi kunde vden dig aff oss selff saadant forhuerffue, Men naar du giffuer, saa samle wi, Oc naar du oplader din Haand, da mættis alt det der leffuer, met behagelighed. Disligeste forlene oc, at wi icke misbruge dine milde gaffuer til Synd, Oc icke offuermaade fylde oss met dem, ey heller besuere vore Hierter met Offuerflødighed oc Druckenskaff, eller met Sorg for dette Liffs næring, paa det at wi icke tiene Mammon oc falde i Sathans snare oc Fristelser oc i mange daarlige oc skadelige begieringer, huilcke der nedsiuncke Mennisken i forderffuelse oc fordømmelse. Beuar oss fra Gerighed, huilcken der er en rod til alt ont, at wi icke faa lyst oc begiering til hende, paa det wi icke gaa vild fra Troen, oc skaffe oss selff megen Sorg oc Pine. O gode Gud, giff naade, at wi altid kaste all vor Sorrig oc Omhyggelighed