Tekstbase - kontekst
Du er på side 7 af 136 sider (Side 20 i forlægget)
Document Buttons
ere vndergiffne, følger paa det sidste den kaalde, blege, snigendis oc grumme Død, hues Time er wuiss, dog er hand oss selff viss, huilcken der lærer oss naar hand kommer for aluere, huor gantske lidet wi kunde hielpe oss selff, huor aldelis wkrafftig er all Lægedoms kaanst, huor forfengelige oc daarlige ere alle Menniskis raad, huor gantske blind er all vor Fornufft i de rette anstød, Derfaare er ingen tingest bedre, end idelige bede, at Gud vil vere hos oss met sin hielp, Naade oc Miskundhed, oc forlene oss en salig stund bort at fare, tencke altid paa oss i sit Rige, oc giffue lycke oc raad i vor Bestilling, at alting maa skee til hans guddommelige ære, hans hellige ord til fremgang, vor Næste til gode, oc oss selff til euig Salighed. Saa haffuer Moses, Iosua, Elias, Ionas, Daniel, Ezechias, Dauid, Susanna, Christus, Stephanus, Petrus, Paulus, oc alle andre bedet vdi deris faarestaaendis nød oc fare. Fordi, Vbi crux et tentatio, ibi vera Oratio , siger mand, naar Vandet slar i Munden, saa lærer mand at sømme. Lige som it Barn skriger oc raaber til sin Moder, naar det ligger i sin omfletighed oc lider hunger oc tørst, io mere det lider nød, io mere skriger det oc græder, Thi det kand icke anderledis beklage sig: Lige saa skulle wi ocsaa i vor nød raabe til Gud, oc icke lade aff, indtil saa lenge wi bliffue bønhørde, Som Kong Iosaphat siger, 2. Paralip. 20: Naar wi icke vide Herre, huad wi skulle giøre, saa see vore Øyen effter dig, etc. Denne deylige sententz haffuer den høylærde oc vijtberømde Mand Ioach: Camerarius vdtryct paa disse effterfølgendis skiøne latine Verss:
