Tekstbase - kontekst

saadan en Gud som du est? Den som forlader oc tilgiffuer Synden, oc forlader sin Arffuedels offuerbleffne Misgierninger, den som icke holder sin vrede til euig tid. Thi hand er Barmhiertig, hand skal vel forbarme sig offuer oss igien, dempe vore Misgierninger, oc kaste alle vore Synder i Haffsens dybhed, Saadan din Miskundhed, oc offuer alle maade rige Barmhiertighed, huilcken der haffuer veret fra Verdens begyndelse, oc varer i all Euighed, ville wi rose oc forkynde fra Slect til Slect, oc prise dig, at du est Naadig oc Barmhiertig, Taalmodig, oc meget Miskundelig oc Trofast. Ieg beder dig, lad mig arme Syndere ocsaa bekomme Barmhiertighed hos dig, ved Ihesum Christum vor HErre, Amen.

O Gode GVD, du haffuer sæt Mennisken it Maal at leffue i, huilcket hand icke kand offuergaa, thi hand haffuer sin bestemmede tid, hans Maaneders tal staa hos dig, Du haffuer talt alle vore dage, huilcke dog fare snart hen, lige som en Strøm, ey anderledis end som wi fløye hen, alle vore Aar ere som en Røg eller Skygge, der hastelige forgaar. Mennisket er dog lige som Gress, huilcket der snart tørris oc visner, oc lige som it Blomster paa Marcken forsuinder. Saa lær mig nu at kiende oc tage til Hierte, at det skal faa ende met mig, oc mit Leffnet haffuer en tid oc vist Maal, oc at ieg skal derfra. See, mine dage ere ickon it Haandbret hos dig, Oc mit Leffnet er som intet for dig. Huor aldelis intet ere alle Menniske, huilcke dog leffue saa tryggelige hen. HERRE lær mig at betencke at ieg skal dø, oc at ieg ey haffuer her i denne Pillegrims færd oc ælendighed nogen varena6v dis sted. Obenbare mig min stackede oc forgengelige verelse, at ieg offte oc idelige tencker paa min Endeligt, paa det at ieg i denne Verden icke leffuer mig selff, men leffuer oc døer effter din vilie, at ieg der met kand frimodig oc glad foruente i Troen min Hiemfærts dag, oc din kiære Søns Ihesu Christi obenbarelse,