Tekstbase - kontekst

Fortuilelse. Saa beder ieg dig ydmygelige, ved IHesu CHristi Døds kamp oc blodige Sued, at du vilt naadelige anamme til dig alle sorgefulde oc fristede Menniske, oc oprette deris redde oc forferde Samuittighed, met din helligAand oc ved dit Ord, der til bortuende alt det dem er imod, effter din Faderlige Guddommelige vilie affstryge deris taare, oc ved din trøst værquege oc leske deris Siæle, paa det de icke nogen tid skulle falde graabelige i deris vduaartis nød oc besuering, formedelst den onde Fiendis tileggelse, aff deris kiøds oc blods skrøbelighed, i stor oc Aandelig Siæls fare, i Vantro oc Fortuilelse, eller komme i anden stor skam oc last. O du trofaste Gud, du som lader ingen Fristis oc forsøgis offuer sin formue, Men i huor hart nogen bliffuer forsøgt, saa giør du dog der paa saadan en ende, at mand kand fordrage oc lide Fristelsen. Ieg raaber til dig, at du vilt træde oc knuse den onde listige Dieffuels Slangehoffuet vnder vore Fødder, at du oc vilt forderffue oc til intet giøre hans Vold oc Tiranni, huilcket hand vil øffue imod de fattige Christne, oc bege rer at selde dennem lige som Huede. Stat bi met det arme Menniskelige kiøn, for din kiære Søns skyld, som ocsaa for vor skyld oc oss til gode, bleff forsøgt oc fristet i sin Menniskelige natur. Hielp at wi altid kunde trøste oss aff Hiertet, i all nød oc fare, met din sandrue Foriættelse oc Guddommelige bistand, oc at wi i Gierningen kunde fornemme den samme din Naade oc hielp, paa det wi kunde staa imod Dieffuelsens listige Anlob met en fast Tro, oc hannem ved din Krafft mandelige offueruinde, formedelst Lammens blod, oc vort vidnesbyrds Ord som er, formedelst Euangelium, paa det at Saligheden, Krafften Riget oc Macten, skal alene vere vor Guds, du som leffuer oc regnerer fra Euighed til Euighed, Amen.

O Fromme oc Trofaste Gud, du som kalder dig selff de Faderløsis Fader oc Enckers Dommere, tager dig deris nød til, oc