Tekstbase - kontekst

Helffuede forskrecker mig, oc ieg met idel Døds nød, oc gruelige Fristelser er omfangen, Naar den gantske Verden forlader mig, oc alting staar mig imod, saa trøst mig, at mit Haab icke bortfalder oc forsuinder. Bekreffte mit Hierte met dit Vidnesbyrd oc din besegling, at ieg kand stadelige tro Syndernis forladelse, der mig oc alle skal vederfaris, som trøste sig paa Guds Foriættelse. Lad mig altid komme ihu oc tencke paa min hellige Daabs pact, oc aff Hiertens grund anamme, denne tilsagn: Huo som troer oc bliffuer døbt, hand skal bliffue salig, oc altid der met trøste mig, Amen.

LOff skee dig du høyeste oc wdødelige Gud, loffuet vere din Miskundhed oc Barmhiertighed, Loffuet vere din euige Vijsdom oc Sandhed, du som haffuer beuaret mig i denne dag, fra all skade oc alt ont. Ieg beder dig, at du vilt naadelige fuldende din Miskundhed, som du haffuer begynt paa mig, oc lade mig rolige soffue i denne Nat, vnder din høyeste beskermelse, oc skiule mig met dine Vinger, Lad min tilfluct vere vnder dine Armis skygge, at ieg ey frycter nogen wlycke. Beuar mig min Gud som en Øyesten, beskerme mig vnder dine Vingers skygge. HERre du est mit Gods oc Arffuedel, min Salighed staar i dine Hender. Hielp mig formedelst din Miskundhed, at ingen Fryct eller Redsel kommer offuer mig, oc at Nattens grumhed oc forskreckelse icke offuerfalder mig, ver mig naadig, thi min Siæl fortrøster sig paa dig, oc vnder dine Vingers skygge haffuer ieg min tilfluct. Ieg leder effter HERren i min nød, min Haand er vdract om Natten, oc lader icke aff. Thi min Siæl haffuer ellers ingen trøst, Saa veed ieg ocsaa aff ingen Hielpere at sige, i Himmelen eller paa Iorden, vden aff dig alene. Naar ieg opuaagner om Midnats tid, saa tencker ieg paa dit Naffn, at det er saa venligt, oc paa din Miskundhed oc Trofasthed, der du haffuer beuist mig, oc tacker dig for din Retfærdighed. Naar ieg