Du er her: Forside Tekstbase Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577) Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577), Side: 9 (22 i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 9 af 136 sider (Side 22 i forlægget)

Hans Christensen Sthen: Christelige oc vdkaarne Bøner (1577)
Document Buttons

viss Form at bede met, for enfaaldige Christne, imod allehaande anliggendis nød, huilcke som ocsaa paaminde oss, om den euige Gud oc hans Velgierninger, som haffuer obenbaret sig for oss i sit ord, oc i sin Søn Christo Iesu vor eniste Meglere oc Talsmand. Iblant andre saadanne christelige Bedebøger, er oc denne, som den Gudfryctige oc høylærde Mand D. Iohannes Auenarius, paa den tid Pastor til Falckenaw, haffuer nylige ladet vdgaa, oc det maa mand met skel giffue denne Bog effter, at hun er sammen sancket aff de deyligste oc skøniste Blomster oc Sententzer i den gantske hellige Scrifft som huer gudfryctigt Menniske der hende læss, skal selff dømme paa, oc ere disse Bøner smuct ordentlige beskickede at bede, til huer besynderlig dag i Vgen, Søndag, Mondag, Tisdag etc, met Morgen oc Afftensignelser, oc andre christelige Bøner, for alle Stater, Personer, trang oc nød, der huert Menniske kand vere anrørendis, i huad hans vilkaar kand vere, vng, gammel, fattig, rig, Mand eller Quinde, etc.

Denne samme lille Bog gunstige Herrer oc gode Venner, haffuer ieg for sex Aar siden vdsæt paa vort danske Tungemaal, til menig Mands bæste her vdi Riget, oc den samme tid dediceret oc tilscreffuet eder, som eder vel er vitterligt, Men effterdi de Exemplaria ere alle opkiøffte, oc begeris endnu flere baade aff Adelen oc andre, saa at den ærlige Mand Baltzer Kaus vilde nu oplegge hende at igien lade trycke, da haffuer ieg effter hans begering igiennem seet hende, oc corrigeret flitelige, huad behoff giøris, oc er nu met en større Litera oc god flid igien prentet, huilcket mit arbeide tilsammen, det sidste saa vel som det første, ieg gantske tienstactelige vil dedicere eder, mine fromme Herrer oc gode Venner allesammen i Helsingiørs Stad, oc eders kiære Børn, oc ieg forseer mig at lige som i tacknemmelige anammede det første, at i ocsaa icke mindre met gunst oc gaat vilie anamme det andet.

Oc effterdi min fromme Iohan Due, at Gud allsommectigste, oc Kong: Maiest: vor allernaadigste Herre haffuer beskicket eder paa denne sted, til en Befalnings mand offuer disse tuende Læn,