Du er her: Forside Tekstbase Henrik Smith: Hortulus Synonymorum (1520) Henrik Smith: Hortulus Synonymorum (1520), Side: 6 (A3v i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 6 af 9 sider (Side A3v i forlægget)

Henrik Smith: Hortulus Synonymorum (1520)
Document Buttons

og gør nu så snart som muligt din synonym-urtegård, som du egenhændigt og i dit ansigts sved har beplantet med spirer fra latinens lysthave, eller rettere dens vidtstrakte enge, og som nu bugner med blomster og knopper og med største sikkerhed lover sin dyrker de sødeste frugter, klar til vores brug (for du har smykket den tilstrækkeligt og sikret den med gærder). Fortsæt derpå som du så smukt er begyndt, og forsyn med rent sind Danmarks ungdom med den rene litteratur i dine skrifter såvel som det levede ord, for ved at gøre det vil du (som Fabius siger) enten ende på toppen eller i det mindste kunne se mange under dig. Farvel og vedbliv at holde af mig, som holder så meget af dig. I hast, fra København, som uden diskussion er den vigtigste by i hele det danske rige. 5. december i år femtenhundrede og nitten efter jomfrufødslen.

Improviseret tilinjet klagemål til en dreng der elsker den litterære dannelse, af Peder Lille fra Roskilde.
Dreng! Ifald du ej ved hvor lunefuldt Lykken kan veksle, Plante paa Rosernes Sted Tisler, og Roser igen. Se da et sørgeligt tegn paa os, som, gamle og unge, En beklagelig Hob, viser dig Lykkens Forlis. Klap i din Haand, lille Dreng! hvis Fædreneland hedder Danmark, At du har Lyset set i en saa lykkelig Tid. Ak langt bedre end vor er Eders Skæbne: den hører, Som med Ferlen os slog ind det barbariske Skrift. Lokker dig alt, til Musers Smil, med det sødeste Mundgodt. Lykke! Hvor lunefuldt veksler du Menneske-Kaar.

Maro

Tilfældet omskifter alt.

Henrik Smith fra Malmø hilser nybegynderen i de lærde studier.

Jeg har sat mig for efter bedste evne at støtte beskæftigelsen med sprog og litteratur, der ikke alene er det smukkeste, men også (hvis man griber det rigtigt an) langt det det mest underholdende man kan tage sig til. Derfor har jeg til nytte for dig og til fremme for den lærde republik fra alle mulige forfattere samlet et udvalg af gloser med omtrent samme betydninger, som kan gøre stor nytte såvel i ubunden som i bunden stil, med foranstillede oversættelser til dansk folkesprog, opstillet i den sande rækkefølge. Med disse gloser som en slags forskrift kan du opøve dit stadig uskolede sprog. Nu sker det ikke sjældent at mange udtryk hver for sig betegner den samme ting, men adskiller sig fra hinanden ved en specifik betydning eller struktur, og for at du ikke uafvidende skal begå fejl fordi du ikke ved besked om det, har jeg tilføjet en lille bog med det formål, hvori du ganske let kan se enkelte ords relle særegenskaber og hvordan de adskiller sig fra hinanden. Hvis jeg kan se at disse to falder i din smag, vil jeg efter bedste evne forsøge ofte at give dig adgang til andre bøger af denne slags, men langt lærdere og bedre, beregnet på at bringe dig videre, sådan at du – når du har lært dette – kan nå frem til at efterligne de store forfattere, først og fremmest Terents, Cicero og de to Vergil'er, nemlig den kristne Baptista Mantuanus og den hedenske Maro, i den forstand at du af Terents lærer en passende sprogbrug, af Cicero et frodigt sprog, af de to Mantuanske Vergiler digtningens værdighed og ophøjethed for slet ikke at tale om gudfrygtig livsførelse, til Guds ære og til fædrelandets forskønnelse og forbedring i tiden der skal komme. Lev vel, og elsk mig.