Du er her: Forside Tekstbase Henrik Smith: Hortulus Synonymorum (1520) Henrik Smith: Hortulus Synonymorum (1520), Side: 8 (R4r i forlægget)

Tekstbase - kontekst

Du er på side 8 af 9 sider (Side R4r i forlægget)

Henrik Smith: Hortulus Synonymorum (1520)
Document Buttons
Henrik Smith fra Malmø hilser den renfærdige læser.

På grund af for stort hastværk med dette værk vil du finde nogle, omend kun få, ting der er mindre omhyggeligt korrekturlæst. Men det vil være op til din renfærdighed at tolke alt renfærdigt og skærme mig imod de mennesker der eventuelt måtte puste sig op og være frække nok til at beskylde mig for plagiat fordi jeg under bearbejdningen af højlærde Hieronymus Cingularius Aurimontanus’ lille bog til brug for den danske ungdom har ændret en smule og givet den en ny titel - som om lærde folk aldrig havde foretaget sig den slags før. Men, hvordan det end forholder sig med det: jeg vil mene at jeg har gjort hvad jeg skal, så længe jeg forstår at mit lille arbejde er faldet i god jord hos dig og lærde og gode folk. Lev vel, og undgå at indlade dig med barbarer og folk der rakker ned på andres arbejde – ellers kan også din renfærdighed blive tilsmudset.

Trykt i København hos Melchior Blume, den særdeles erfarne bogtrykkermester, 22. februar, 1520 efter verdens frelse. Med privilegium