Tekstbase - kontekst
Du er på side 3 af 3 sider (Side 222 i forlægget)
Document Buttons
Hvo sig nu understaar dend samme Last at bære
Med slig Forsigtighed, maa billig hver mand ære,
Og elske inderlig, von Støken var den Mand
Som mand for Kongens Tien'st ey nok beklage kand.
Vi som tilbage staar med Capital og Rente,
Usikker naar vi skal dend sidste Time vente,
Ved voris daglig Giest, som er dend visse Død,
Der drikker vores Drik og æder voris Brød.
Vi have Aarsag nok, om vi Os ret besinde,
At tenke paa dend Traad som Lachesis maa spinde
Af Tiidens bleege Hør paa Dødens fæle-teen,
Ey Hamre vor bedrift paa Evighedens Steen,
Hvo som nu Liv og Død randsagelig betragter,
Og Ære, Dydens Siæl, langt meer end lifvet agter,
Kand leve ved sit Nafn saa lenge Verden staar,
Og Soolen Regul-ret staar op og undergaar.
