Tekstbase - kontekst
Du er på side 10 af 30 sider (Side 60 i forlægget)
Document Buttons
Ieg vil slet intet Ond det fierde Tal til sponne,
Som heller være vil kald Brud end Kloster-Nonne,
Men som jeg før har sagd. At Dyden faar sin Løn,
Saa faar og de vel Mand paa deres Andachts-Bøn,
Som HErren har til Raad. Hand er den rette Hyrde,
Som sørger for sin Hiord oc løfter Sorgens Byrde,
Ia hand velsigner dem med mer' end daglig Brød,
Som hannem falder an med Bøn i Trængsels-Nød;
Men ach! det er en Ynck! der findis mange Daarer,
Som med unyttig Sorg forgieflig Hierted saarer,
Og tvifler sanseløs paa HERrens Miskundhed,
Om hand og hielpe kand? Der de dog beder veed.
Den eene sver om GUd at hun vil Pige blifve,
Den anden at hun sig vil udi Kloster gifve,
Den 3.de hader mand thi hun vil blifve Møe,
Den 4.de ligesaa. Hun vil uparred døe!
Der som mand da paa Skrømt kun en af dem vil spørge,
Hvor for de ikke vil? Strax svares: Hvo skal sørge,
For daglig Øll og Mad for Klæder Huus og Hiem,
For Sven- og Pige-Løn for Loft og Kielder-Giem.
For Støb og Brygge-Kar, for Kister Bord' og Benke,
Tallerken Fad' og Skeer. Tud-Kander af at skenke
Boerd-Duge, skaaren-Glas, Sølf-Kander-andet meer,
Som mand hos rjge Folk paa Bordet daglig seer.
Og det er ikke nok? Mand har til mer' at trenge,
Stoel-Hynder, Bænke-Dyn' og opreed bløde Senge,
Sparlagen der om hengd af Atlask, Taft og Rask,
Paa Skifven Silke-Tøy Skarlagen og Dammask.
Hand-Dvæler udaf Dreyl, paa Sengen fine Lagen,
Net sømmed. Der til nys af Brude-Kisten tagen,
Kunst-Tafvler, stoere Speil, Gyd-Kander, sterk forgyldt,
Sølf-Stager, Liuse-Sax til Skabet blifver fyldt.
Hvo kand ald Huus-Geraad som Kokken har begribe,
Knif, Kiedel, Potte, Skoul, Ildklemm' en Braand at gribe,
Rist, Bradspeed, Steege-Soe, Sleefv, Dørslag, Spekke-Naal,
Fork, Trefoed, Rifve-Iern. Træ-Saltkar, Hvæse-Staal,
