Tekstbase - kontekst
Du er på side 12 af 30 sider (Side 62 i forlægget)
Document Buttons
Om hand er skødes-løs, oc lader Lycken fare,
Naar hand paa Huus og Boe kun tager sielden vare,
Den er jo heel forraad som faar en drucken Bolt,
En anden ødelagd naar Manden er for stolt.
Den trede som der faaer en sluddervoren KOMPEN,
Hvad skal hun byde frem først Munden eller Rompen?
Saa mend jeg veed det ej langd bedre aldrig fød,
Hvis ej? Den første Nat i Brudesengen død.
Saa maa mand sin Fortred paa disse Piger høre,
De skrjger Himmel-høyt saa snart mand dem vil røre,
Ia lader spetsk og leer naar mand dem byde vil,
Med Hierte Mund og Haand sin Gunst og Venskab til.
De svarer ubetenkd, mand skal sig fra dem pakke,
Der som mand ikke gaar da faar mand Skam til Takke,
Mens jeg veed goed Beskeed, det er kun et Forsøg,
En Due blifver snart Kloe-fangen af en Høg
Oc ført i Sickerhed. De Møer som altid fnjsser,
Det slaar mig aldrig feyl at de jo gierne bisser,
Og den som allermest forsværer Brude-Seng,
Tør komme til et Fald med hendes Faders Dreng.
Med usedvanlig Dracht giør mange sig til Aber,
Og qvister Tjden hen med det de gloer og gaber,
I Dør' og Vinduver paa de som gaar forbj,
Saa mange som de seer er ingen Lyde frj.
Den en' er ald for lang den anden ald for stakked,
Den trede hier de for Næsen er for brakked,
Den fierd' er ald for tyk, den fembte meged smal,
Den siette som en Rafn og blant det sorte Tal.
Snart gaar mand ald for sagt, snart jler mand for fage,
Snart luder mand for dybt og hopper som en Krage,
Snart er mand klæd for net snart er en Skinbraag svøbt,
Om Rompen paa vor Dreng som den der paa var støbt.
Snart er en Hat for høy, snart ald for bred af Skygge,
Snart Polled og for lang, snart skal der Stær i bygge,
Snart er en Kiortel trang, snart stoer og ald for viid,
Snart stomped og for kort snart lang og ald for siid.
