Tekstbase - kontekst
Du er på side 16 af 30 sider (Side 66 i forlægget)
Document Buttons
En Due skulde før med Høgen modig kiempe,
En Bij den beeske-Røg med sine Vinger dæmpe,
Græs-Hoppen dræbe Folk og Myeren elske Vand,
Før de sig nogen tid loed binde til en Mand,
O største Daarlighed de meener mig at giekke,
Med listig Underfund: Nej! Ieg veed deres Trekke,
De sige hvad de vil knap findes en blant thi,
Som er ved disse-Aar for Giffte-Tankker frj.
De fleestes Nej er Ia! Helst naar de den fornemmer,
Som er høyachtend, rig, anseenlig net af Læmmer,
Det har Ieg sielf forsøgt og med Forundring hørt,
En Datter blefv til Svar af Moederen fremført,
Strax blef der regned op iblant de høye Stænder,
BISP, DOCTOR, LÆRDEMÆND. Som hele Landskab kiender,
Utallig andre fler, dog gaf den Pige Svar,
At hun til saadan Folk slet ingen Ynde bar.
En BISP var ald for høj, en DOCTOR ald for herlig,
De var til hendes Lyst og Lefve-Tjd besværlig,
Magister, Doctor, Bisp sad deres Bøger nest,
Og hafvd' hun ingen Lyst til en aflefved Prest,
Som Altjd inden Dørs paa Dreng og Pige skender,
Helst naar en stompe-Lius og Brand unyttig brænder,
Snart er en Grøed for tyk, snart Kaalen ald for feed,
Saa giør hand Folked galn og Konen mot og vred.
Snart er et Saad for salt og Kiødet ikke skrellet,
Snart ikke krømped nok, ej heller styck-vis telled,
Snart Steegen ald for raae, snart basted, haard, og brænd
Snart ikke drypped nok og ald for hastig vend.
Snart faaer den spæde Kalf, for megen Melck af Koen,
Som beder var til Grød. Snart slider Griesen Soen,
Men naar den feede Steeg paa Bordet blifver sat,
Da griber Knarken den som Høgen Duen fat,
Og skærer for sig self en drøg oc veldig Tampe,
Da gaar hans Hage-Skæg oc Munden som en Stampe,
Har hand da Kraasen fuld da siges snart: Goed Taaer,
Saa dricker hand en Drick det Øynen ofvergaar.
