Tekstbase - kontekst
Du er på side 29 af 30 sider (Side 79 i forlægget)
Document Buttons
Min Lyst, min Øyen Trøst, min Engel, ald min Glæde,
Kom sidd, min Hierte Mand her er det beste Sæde,
Hvad lyster eder nu, skal Dugen være breed,
Hvis ej, befaler kun, thi Sengen er ald reed,
Behager eder Vjn I tør ej lenge vente,
Paa Timen skal vor Dreng hvad eder lyster hente,
Ah! kunde jeg det kun paa eders Øyen see,
Da troe mig eders Ynsk og Villie skulde skee,
Mit Hierte kunde jeg kun eders Ville giette,
Da vilde jeg med Lyst alt hvis I vil forrette,
Mit Hierte glæder sig naar eders Villie skeer,
Mig krenker eders Sorg, jeg glædis naar I leer.
En Qvinde prjser jeg som Giester veed at ære,
Og dennem lekker Mad paa Bordet lader bære,
Dog aldrig anker paa at Giesten drikker først,
Med Peele, half og heel foruden nogen Tørst.
En Qvinde som enhver med Høflighed kand svare,
Som veed til rette Tjd at være rund og spare,
Som elsker Reenlighed langd meer end nogen Pracht,
DYD, TUCHT og ÆRBARHED giør Verdsens Guld foracht,
En Qvinde som sig ey vil altjd øfverst sette
Om nogen Høyheds Gang ej heller gierne trette,
Som ikke tit gaar ud dog oft' i Kirken er,
Den ingen Kirke-Gang og Tjd er til Besvær.
En Qvinde som paa GUD alvorlig bønlig kalder,
Og med Andæchtighed paa hendis Knæ nedfalder,
Som her aff ingen Ting meer Glæde giøre kand
End GUD, hans HELLIG ORD, saa DYD og hendis MAND.
Plicht-skyldigste og tilbørlig Æreminde.
HØYÆDLE SESTÆD, megen Tack! Du veedst saa vel at skriffve,
Det afvinds-blaaned Laster-Pak dig Ærens Priis maa giffve.
Hvi skulle da et DYDIGT Folck sig ikke høyt forplichte
Der du dog af Naturens Holk har drukket til at dichte.
