Tekstbase - kontekst
Du er på side 2 af 9 sider (Side 175 i forlægget)
Document Buttons
Aff Lyckens Virvel-Vind lod du dig ey anfægte,
Udi de yngre Aar, mens holdt dig Anker-fast
I Troens Lydighed, Thi har du Let at nægte
Ald Raadvild Tancke-Strid, som Føder Sorgens Last.
Betragter jeg den Tid, det du først kom til Hoffve,
Som mig beretted er, kun Ung og uforsøgt
Da haffde du den Dyd aff Guds frygt, Tro og Lofve,
Sligt har du fra den Tid til denne Dag forøgt.
Din fliid og Nidkierhed tog til i alle Dyder
Som Ædle priisis kand, i den der ringer er,
[s.140] Det Rygte dig endnu med samme Gaffver pryder
Thi du est U-gemeen din Gud og hver mand kiær
Den Fromme FRIEDERICH lod sig din pligt behage
Og skiønned Naade-fuld paa dig i alle ting
Da fick du Leylighed din Reysen for at tage,
Gud var dit A og O hvor langt du foer omkring;
Der Reysen da var Endt, begyndte strax din Lycke
Først udi KONGENS Hof med ærens Titul-Glantz,
Og siden der du fick et skiønheds Mester-Stycke
En Roligheds Magnet og yndig ROSEN-KRANTZ.
Ieg vil dig nermer gaa og til din Brøllups Glæde,
Det mindis mig endnu som det i Dag var skeed,
Du kunde da med Lyst paa Velstands Roser træde;
Thi hendes Øye-merck var Dyd og Kierlighed.
Du Leffved Lyckelig i Guds og KONGENS Naade,
Din gandske Idræt var behag- og teckelig:
Kort sagd: Du giorde dit, lod Gud og KONGEN Raade
For ald din Lyckes Tarff at du Rodfæsted dig,
Først udi Land og Stand ogsaa i hver Mands-Hierte
Som Dyd og Ærbarhed, nest Gud, for Øyen har,
Sligt gaffner dig endnu udi din Modgangs
Smerte Din Sorg er ingen Sorg, Thi Gud er dit forsvar.
Du saae Liff-Salig Frugt aff dine Lænder spiire,
Aff Dydig Moders Skiød oprandt din Alders Trøst,
Som Eders Huus og Naffn med Rygteds Løn kand Ziire:
Mens ach! hvad høris nu? kun Suckend’ Iammer-Røst;
