Tekstbase - kontekst
Du er på side 4 af 9 sider (Side 177 i forlægget)
Document Buttons
Slig anstød treffer ind paa Siælen, Hiert’ og Lemmer, V
ar mand end Kempe-Føer, mand svand og Visnet bort,
Naar slige tunge Kaar paa-Stormend Knuse-Klemmer,
Da svinder Krafft og Safft, og giør vort Leffnet kort.
Ach! var det her med giort; mens her er meer tilbage
Nød, Død, og Siæle-Angst, Sorg, Fare, Undergang:
Saa det er meer end ynck og billig at beklage,
Naar Ieg betragter kun de sidste Aande-fang
Aff Mandens Trende Børn som udi Haffvets Bølger
Ulyckelig omkom, og satte Liffved til:
Seer! hvor den eene Sorg, den anden Ilend følger,
Min Trøst er ingen Trøst, omskiøndt Ieg Trøste vil.
Hans kiære Daatter-Mand, ja Døttre maa Ieg sige,
Diss værre To for Een bleff Drucknet med en hast;
Hand som i Liff og Død for Trofast var at svige,
Tog Deel i deres Lod, og holdt sit Løfte fast:
Hand var en Ædel Siæl og mange Kunsters Bolig
En Mand aff Videnskab, der svared’ til sin stand,
Gemytet var saa got, oprigtig og fortrolig,
Det mand hans liige nep blant mange Tusind fand.
I Bogen, i hans Pen og Kunster var hand færdig,
Hans Dyder haffde hand en sicker Grundvold lagd,
Hand nød en hver Mands Gunst og var befordring værdig
I Lycken var hand blye, i Nøden uforsagd.
Ach! Med-ynck rører mig heldst nu Ieg saa omstændig
Hans Leffnets Undergang i Pennen fatte maa,
Hvad Raad? Ieg skal der an, og agter det Nødvendig,
I Tancker seer Ieg ham for Sindets Øyne staa
Ach Broder LINDENOW! dersom du saae og hørte,
Hvor høyt og Iammerlig Ieg gaar min Klagen an,
Da troede du, det mig fortuifling plat paaførte:
Din Død, var ingen Død, mens et Tyrannisk Ran.
Hvo haffde det vel tenckt? der Ieg den sidste Ære
Hos dig med ROSEN-KRANTZ som Venskabs Giester nød,
Hvo tenckte da at dig din Død saa nær skuld være?
Der du os til Far Vel, dit hulde Hierte bød.
