Tekstbase - kontekst
Du er på side 7 af 9 sider (Side 180 i forlægget)
Document Buttons
Du Leffver i min Hu, Ieg skal dig aldrig glemme
Høy-ædle LINDENOW! Du varst mig alt for kiær,
Siung du i Engle-Koor, din Roos vil jeg forfremme,
Og vende mig igien til den som Trøst begiær:
Bedrøffvet Encke-Mand! Væmodig Krencked Fader!
Du søger efter Trøst, den har du jo i Gud,
Du som for alle Ting dig mest paa Gud forlader,
Har nock aff Skrifftens Ord og Guds befalings Bud;
Derfor kun uforsagt! Gud er din Siæle-Hyrde
Din Trøst i Liff og Død; Thi Endis nock din Sorg,
Heldst naar hand løser dig aff dette Lægoms byrde,
Og tager mod din Siæl i Ærens Himmel-Borg.
Langt trygger sidder mand med Iob, i skiebnens Aske
I god Taalmodighed og Haabning til sin Gud
End det mand paa et Baal med Cræso skulle braske
Tvilraadig, Sorge-fuld til Siælen piinis ud.
Lad Augustini Ord og Lære dig formane:
Hand Traadtzed Dødsens pagt, og maaden paa at Døe;
Lad Paulus Himlens Vey med sin indryckning Bane,
Betenck Prophetens Ord: at Kiøddet er som Høe.
Hvad er vort Liff? en Drøm, vor Død? et hverdags vente,
Hvad Verden er og har er nocksom os bekiendt;
Naturen kreffver Told; naar Iorden faar sin Rente
Da er ald Verdslig Lyst med os og Liffvet Endt!
Hvad er vor Død? et Suck, vort Liff? en Dampig Skygge!
Hvad ævigt ævigt er, betenckis kun aff faa!
En Siæl, der elsker Gud, vil ey paa Verden bygge, V
el den som ved sin Død til Himlens Liff kand gaa!
Vilt du paa Tabor-Bierg med Peder bygge Hytter,
Din IEsus er dig nær at styrcke dit forsæt;
Her er et Hospital, hvor aff mand gierne flytter,
Naar Døden bancker paa ved sidste Aande-dræt.
