Tekstbase - kontekst
Du er på side 100 af 263 sider
Document Buttons
Hans præctig Jamling-gang hans Contrafej det klare,
Med tuusend Dyder vi til fierde Dag maae spare.
Fru Venus Kober-klar, i trede Loft hun skinner,
Naar hun Lius-blank opgaaer, oc Soolen eftertriner,
Hun kaldis Morgenstiern: Men er hun Soolens terne,
Som efter Soolen gaaer, hun heder Aften-stierne.
Timantes skildrer dig saa klæd som du est baaren,
Thi hvo som elsker dig blîr nøgen oc forlaaren,
Din røøde-roosen-krantz vel mangen helt bedaarer,
Thi Amor Sucker-sød, som Roosen snart forfarer,
At hver skal tænk' oc tro, du est en kræsen Frue,
Dig Fugl ej kommer nær, foruden hviden Due.
Dit Zither du vel slaaer, de Charites omspringe,
Det mindre fare hâer at dantze for en Klinge.
Du malis paa et Haf med dine Lemmer hvide,
Thi hvo dig holder af, kand snarlig Skifbrud lide.
Mercurius hvort hen, med ving' i Top oc Foode?
Du raske Sendebud far du med Tiender goode?
Hvor staaer det til min Ven i anden æthers Boolig?
Er hver din Kræmmer froe? er hver din Fecter roolig?
Citrin er Farfve din, din Gang som Soolen hastig,
Den Kiøbmand staar dig nær, dig ærer Tiufven lastig,
Thi du kand med dit Riis vel kiuse Folk i Søfne,
Du kand paa Slange-viis berøfve goods oc efne.
Dit Seirverk ej slaaer feil dig Hanen Aarle vecker,
Saa hâer du Food i Haand oc viit om Landet trecker,
Var Argus hunder-Øj' end engang saa forsictig,
Du slaaer ham Halsen fra, med Handel u-oprictig.
Diana Qvinde good, ô du u-stadig Maane,
Dig mig hvor er din Sal, hvor pleyer du at vaane?
Heel ydmyg er din gang du boer i nedre Stue,
Sin Farfv' er hviider-bleeg, som hver kand see oc skue.
Dog est du nøgen self oc Soolen dig maae klæde,
I Luftens blanke Huus hâr du det nædrste Sæde,
Udslaget bær du haar, det fyger om saa viide,
